Jungheinrich
| Jungheinrich | |
|---|---|
 | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktiengesellschaft  |
| Brancher | Maskinteknik, maskinindustri og platformkonstruktion, køretøjskonstruktion |
| Grundlagt | 1953 |
| Hovedsæde | Hamborg, Tyskland |
| Produkter | Gaffeltrucks, palleløftere, automation |
| Organisation | |
| Datterselskab | Jungheinrich Beteiligungs |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside Virksomhedens hjemmeside | |
| OpenCorporates | de/K1101R_HRB44885 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Jungheinrich AG er et tysk børsnoteret selskab med hovedsæde i Hamborg, der driver virksomhed med produktion og salg af udstyr til materialehåndtering (gaffeltrucks, palleløftere m.v.) og intralogistik (automatisering af lager- og materialelogistik). Virksomheden er den tredjestørste, og i Europa den næststørste, indenfor dette marked.[1]
I dag sælges virksomhedens produkter gennem datterselskaber eller forhandlere i over 100 lande. En stor del af produktionen foregår stadig i Tyskland.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Friedrich Jungheinrich grundlagde den 7. august 1953 virksomheden H. Jungheinrich & Co. Maschinenfabrik i Hamborg, hvor koncernens hovedkvarter stadig ligger. I 1956 åbnede en filial i Østrig og i 1960 etableredes et datterselskab Schweiz.[2]
I 1966 etablerede Jungheinrich nye faciliteter i Friedrichsgabe, i dag beliggende i Norderstedt, og produktionen blev løbende overflyttet til denne facilitet. Grundlæggeren Friedrich Jungheinrich døde den 28. januar 1968. I 1974 blev aktiviteter med udleje og handel med brugt udstyr udskilt i et selvstændigt selskab. En ny fabrik blev bygget i 1989 i Lüneburg. Virksomhedens tyske selskaber blev i 1990 samlet i et enkelt selskab, der blev noteret på på børsen. Stifterens familie har fortsat stemmemajoriteten i selskabet og kontrollerer fortsat selskabet.[3][4]
Efter murens fald etableredes afdelinger i Tjekkiet og i Ungarn i 1991. I 1994 købte Jungheinrich virksomheden Steinbock und Boss Group,[5] hvis produktion blev flyttet til Tyskland og mærkerne 'MIC' og 'Steinbock und Boss' blev opgivet, hvorefter gaffeltrucks herefter alene blev solgt under mærket Jungheinrich. I 2006 åbnede Jungheinrich en samlefabrik i Qingpu ved Shanghai i Kina,[6] og i 2015 åbnede en afdeling i fabrik i Kuzajevo nær Moskva, der leverer reservedele til Rusland og flere af de tidligere sovjetrepublikker.[7]
Ved udgangen af 2015 overtog Jungheinrich tyske MIAS Group, der havde specialiseret sig i levering af udstyr til lagerlogistik.[8]
Jungheinrich i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Et dansk datterselskab blev etableret den 1. december 1967, og virksomheden har i dag kontorer i Brøndby ved København og i Horsens, hvor der er værksted og showroom.
References
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Florian Langenscheidt, Bernd Venohr (Hrsg.): Lexikon der deutschen Weltmarktführer. Die Königsklasse deutscher Unternehmen in Wort und Bild. Deutsche Standards Editionen, Köln 2010, ISBN 978-3-86936-221-2. (tysk)
- ^ "Geschichte Jungheinrich Schweiz AG". jungheinrich.ch (tysk). Arkiveret fra originalen 2019-10-14. Hentet 2020-01-02.
- ^ "Jungheinrich steigt in den MDax auf". handelsblatt.com (tysk). 2014-12-02. Hentet 2014-09-03.
- ^ "Changes in the indices" (PDF) (engelsk). Deutsche Börse. 2018-09-05. Arkiveret fra originalen (PDF) 2018-09-06. Hentet 2018-09-05.
- ^ Bowen, David (1994-06-12). "Lancer Boss 'forced under'" (engelsk). Independent. Arkiveret fra originalen 2012-01-15. Hentet 2020-01-02.
- ^ "History". jungheinrich.com=. Arkiveret fra originalen 2019-11-08. Hentet 2020-01-02.
- ^ Schweikl, Tobias (2015-10-26). "Gabelstapler: Jungheinrich baut auf Russland". logistra.de (tysk). Arkiveret fra originalen 2019-11-08. Hentet 2020-01-02.
- ^ Pieringer, Matthias (2015-05-21). "Personalie: Jungheinrich baut Vorstand aus". logistik-heute.de (tysk). Arkiveret fra originalen 2019-11-08. Hentet 2020-01-02.
