Jörg Landvoigt

Jörg Landvoigt
Personlig information
Født23. marts 1951 (73 år) Rediger på Wikidata
Brandenburg an der Havel, Brandenburg, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde190 cm Rediger på Wikidata
Vægt85 kg Rediger på Wikidata
SøskendeBernd Landvoigt Rediger på Wikidata
BarnIke Landvoigt Rediger på Wikidata
FamilieViola Goretzki (svigerinde) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRoer, træner i rosport Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1976 - mændenes toer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1980 - mændenes toer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1972 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFædrelandets fortjenstorden i guld,
Banner der Arbeit Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jörg Landvoigt (født 23. marts 1951 i Brandenburg an der Havel) er en tysk tidligere roer og dobbelt olympisk guldvinder.

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Roning

[redigér | rediger kildetekst]

Jörg Landvoigts karriere forløb hele vejen sammen med hans tvillingebrors, Bernd Landvoigt. Brødrenes første store resultat kom i den østtyske otter, da de var med ved OL 1972 i München i denne båd sammen med Hans-Joachim Borzym, Harold Dimke, Manfred Schneider, Hartmut Schreiber, Manfred Schmorde, Heinrich Mederow og styrmand Dietmar Schwarz. Østtyskerne blev nummer tre i indledende heat, hvilket var nok til at kvalificere til semifinalen, hvor de vandt deres heat. I finalen viste New Zealand sig at være overlegne og vandt guld ganske sikkert, mens USA og Østtyskland udkæmpede en uhyre tæt kamp om de to øvrige medaljepladser, som endte med, at USA fik sølv blot 0,06 sekund foran Østtyskland, der måtte nøjes med bronze.[1]

Brødrene Landvoigt gik derpå sammen i toer uden styrmand og blev verdensmestre i denne båd i 1974 og 1975.[2]

Landvoigt-brødrene var derfor storfavoritter ved OL 1976 i Montreal, og de vandt da også deres indledende heat klart og satte olympisk rekord ved samme lejlighed, en præstation de gentog i deres semifinale. I finalen var de igen overlegne og vandt med mere end tre sekunders forspring til Mike Staines og Calvin Coffey fra USA, mens vesttyskerne Peter van Roye og Thomas Strauß yderligere et stykke bagud hentede bronze.[3]

Jörg og Bernd Landvoigt vandt igen VM-guld i 1978 og 1979,[2] og de var derfor igen favoritter til at sejre ved OL 1980 i Moskva. Som ved forrige OL vandt brødrene deres indledende heat og deres semifinale ganske sikkert, og i finalen var de igen hurtigst og genvandt guldet, selv om de blev presset noget mere. De sovjetiske tvillinger Jurij og Nikolaj Pimenov vandt sølv, mens briterne Charles Wiggin og Malcolm Carmichael fik bronze.[4]

Ud over deres internationale medaljer vandt brødrene Landvoigt også tre østtyske mesterskaber i toer uden styrmand (1974, 1978 og 1979).[5]

Videre karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Jörg Landvoigt blev senere sportsadministrator, og fra 1980 til 1996 var han desuden rotræner i sin klub, SC Dynamo Potsdam.[6]

OL-medaljer

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1976: Guld Guld i toer uden styrmand
  • 1980: Guld Guld i toer uden styrmand
  • 1972: Bronze Bronze i otter

Familie

[redigér | rediger kildetekst]

Hans svigerinde (hustru til Bernd) er Viola Goretzki, der som brødrene ligeledes var roer og vandt OL-guld i otteren i 1976.[7]

Hans søn, Ike Landvoigt, blev også roer og var med til at vinde VM-guld i otteren for det forenede Tyskland i 1995, lige som han deltog i to olympiske lege.[6]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
  2. ^ a b Rudern - Weltmeisterschaften, Zweier ohne Steuermann - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 25. oktober 2023
  3. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
  4. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
  5. ^ Rudern - DDR - Meisterschaften Herren, Zweier ohne Steuermann (tysk), sport-komplett.de, hentet 25. oktober 2023
  6. ^ a b Jörg Landvoigt, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
  7. ^ Viola Goretzki, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]