Kaliumthiocyanat er et kemisk stof med formlen KSCN. Stoffet anvendes til detektion af Fe3+ i vandlig opløsning hvor det danner den stærkt røde kompleksion pentaaqua(thiocyanato)jern(III)2+ ved følgende reaktion[1]:
[Fe(H2O)6]3++SCN-→[Fe(SCN)(H2O)5]2++H2O
Den røde ion er så kraftigt farvende at den anvendes som teaterblod. Kaliumthiocyanat kan påføres en overflade hvorefter en anden overflade fugtes med en opløsning indeholdende Fe3+. Når overfladerne kommer i kontakt vil der dannes pentaaqua(thiocyanato)jern(III)2+ og det vil se ud som om der er blod.
Spire Denne artikel om uorganisk kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |