Karlsvognen vist som en del af det større stjernebillede Store Bjørn (markeret med guld)
Karlsvognen er en asterisme , som indgår i stjernebilledet Store Bjørn . Den består af Store Bjørns syv klareste stjerner. Navnet "karl-" betyder mand , modsat kvindevognen , som er det gamle navn for Lille Bjørn .
I Frankrig hedder Karlsvognen La Casserole (kasserollen), i England i middelalderen The Plough (ploven), i Rom Septem Triones (de syv oksespand) og i USA The Big Dipper (den store øse).
Set fra Danmark kommer Karlsvognen aldrig under horisonten da den er cirkumpolar .
De syv stjerner i Karlsvognen er:
Dubhe ((arabisk) : bjørn) – Alfa (α) Ursae Majoris
Mirak[ 1] ((arabisk) : lænder) – Beta (β) Ursae Majoris
Phecda ((arabisk) : lår) – Gamma (γ) Ursae Majoris
Megrez ((arabisk) : halerod) – Delta (δ) Ursae Majoris
Alioth ((arabisk) : ged) – Epsilon (ε) Ursae Majoris
Mizar ((arabisk) : lændeklæde) – Zeta (ζ) Ursae Majoris
Alcor ((arabisk) : ydmyg) – 80 Ursae Majoris – visuel dobbeltstjerne til Mizar, anvendt til synstest.
Alkaid ((arabisk) : bjørnens datter) – Eta (η) Ursae Majoris
Nordstjernens position i forhold til Karlsvognen
Karlsvognens stjerner er i sig selv lette at finde på himlen, og de kan derfor også bruges til at lokalisere andre stjerner.
Den amerikanske stat Alaskas flag viser Karlsvognen og Nordstjernen i stiliseret form.
Nordstjernen eller Polaris i stjernebilledet Lille Bjørn findes ved at forlænge en ret linje fra Mirak (β ) til Dubhe fem gange.
Hvis man forlænger en linje fra Megrez (δ ) til Phecda (γ ) kommer man til Regulus i stjernebilledet Løven .
Ved at forlænge en linje fra Megrez (δ) til Dubhe vil man få retningen mod Capella i stjernebilledet Kusken .
Castor og Pollux i stjernebilledet Tvillingerne kan findes ved at krydse fra Megrez (δ) til Mirak (β) og fortsætte i den retning.
Følges kurven i "vognstangen" fra Alioth via Mizar (ζ ) til Alkaid kommer man til Arcturus og Spica i stjernebillederne Boötes og Jomfruen .
Politikens bog om stjernebillederne , oversat af Jan Teuber, 1990, Politikens Forlag A/S, ISBN 87-567-4693-8
Oversættelser af stjernenavne fra Terence Dickinson: Night Watch – An equinox guide to viewing the Universe , 1985, Camden House, ISBN 0-920656-27-7
Spire