Keltiske nationer

De keltiske nationær.

De keltiske nationer er et kulturområde og en samling af geografiske regioner i Nordvesteuropa, hvor keltiske sprog og kulturelle træk har overlevet.[1] Termen nation bruges i sin oprindelige mening, der betyder personer, der deler en fælles identitet og kultur, og kan identificeres til at tilhøre et bestemt territorium.

De seks regioner, der normalt bliver betragtet som de keltiske nationer er Bretagne (Breizh), Cornwall (Kernow), Irland (Éire), Isle of Man (Mannin, eller Ellan Vannin), Skotland (Alba) og Wales (Cymru).[1][2] I hver af de seks nationer bliver der talt keltiske sprog i en vis udstrækning: der tales britanniske eller brytoniske sprog i Bretagne, Cornwall og Wales, mens der tales gælisk i Skotland, Irland og på Isle of Man.[3]

Før udvidelsen af Romerriget og gemanske og slavisk-talende stammer var en stor del af Europa domineret af keltisk-talende kulturer, hvilket har efterladt keltiske kulturtræk.[4] Områder i England, Cumbria, Devon, den nordvestlige del af Den Iberiske Halvø - særligt Nordportugal, Galicien, Asturien, León og Kantabrien (historisk omtalt som Gallæcien og Astures), der dækker det nordlige centrale Portugal og det nordlige Spanien - bliver også betragtet som keltiske nationer grundet deres kultur og historie.[5] Til forskel fra andre, så bliver der ikke talt keltiske sprog i moderne tid.[5][6][7]

Sprog

[redigér | rediger kildetekst]
Nation Keltisk navn Keltisk sprog Folk Areal (km2) Befolkning Talere af sprog Procent af
befolkningen
 Irland[i] Éire Irsk
(Gaeilge) 		Irere
(Éireannaigh, Gaeil) 		84.421 7.026.636 1.891.941 total:
  • Irland (ø): 28.8%
  • Republikken Irland: 37,0%
  • Nordirland: 7,2%
 Wales Cymru Walisisk
(Cymraeg) 		Walisere
(Cymry) 		20.779 3.200.000 750.000+ total: 21,7%[17]
 Bretagne Breizh Bretonsk
(Brezhoneg) 		Bretonere
(Breizhiz) 		34.023 4.300.000 206.000[18] 5%[18]
 Isle of Man Mannin,
Ellan Vannin 		Manx
(Gaelg) 		Manx
(Manninee) 		572 84.497[19] 1.662[19] 2,0%[19]
 Scotland Alba Skotsk gælisk
(Gàidhlig) 		Skottere
(Albannaich) 		77.933 5.429.600 92.400[20] 1,2%[21]
 Cornwall Kernow Kornisk
(Kernowek) 		Kornisk
(Kernowyon) 		3.562 500.000 2.000[22] 0,1%[23][24]
  1. ^ Irlands flag bruges af Celtic League[8] til at repræsentere Irland, selvom der ikke er noget universielt accepteret flag for hele øen.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Koch, John (2005). Celtic Culture : A Historical Encyclopedia. ABL-CIO. s. xx, 300, 421, 495, 512, 583, 985. ISBN 978-1-85109-440-0. Hentet 24. november 2011.
  2. ^ "Constitution of the League". The Celtic League. 2015. Arkiveret fra originalen 16. april 2010. Hentet 6. januar 2015.
  3. ^ Koch, John T. (2006). Celtic Culture: A Historical Encyclopedia. ABC-CLIO. s. 365. ISBN 9781851094400. Hentet 2. marts 2011.
  4. ^ Johnston, Ian (21. september 2006). "We're nearly all Celts under the skin". The Scotsman. Hentet 2007-11-24.
  5. ^ a b Alberro, Manuel (2005). "Celtic Legacy in Galicia". E-Keltoi: Journal of Interdisciplinary Celtic Studies. 6: 1005-1035. Arkiveret fra originalen 1. juni 2013. Hentet 2. juni 2011.
  6. ^ Koch, John T. (2006). Celtic Culture: A Historical Encyclopedia. ABC-CLIO. s. 365, 697, 788-791. ISBN 9781851094400. Hentet 2. marts 2011.
  7. ^ "Site Officiel du Festival Interceltique de Lorient". Festival Interceltique de Lorient. 2009. Arkiveret fra originalen 5. marts 2010. Hentet 2009-05-15.
  8. ^ "Éire « the Celtic League".
  9. ^ The 2022 population of the Republic of Ireland was 5,123,536 and that of Northern Ireland in 2021 was 1,903,100. These are Census data from the official governmental statistics agencies in the respective jurisdictions:
  10. ^ "Central Statistics Office Ireland" (PDF). Cso.ie. Hentet 2020-04-27.
  11. ^ The figure for Northern Ireland from the 2001 Census is somewhat ambiguous, as it covers people who have "some knowledge of Irish". Out of the 167,487 people who claimed to have "some knowledge", 36,479 of them could understand it when spoken, but couldn't speak it themselves.
  12. ^ "2004 Welsh Language Use Survey: the report – Welsh Language Board". Arkiveret fra originalen 2011-05-24. Hentet 2010-05-23.
  13. ^ United Nations High Commissioner for Refugees. "Refworld | World Directory of Minorities and Indigenous Peoples – United Kingdom : Welsh". United Nations High Commission for Refugees. Hentet 2010-05-23.
  14. ^ "Wales and Argentina". Wales.com. Welsh Assembly Government. 2008. Arkiveret fra originalen 16. juli 2011. Hentet 2. januar 2011.
  15. ^ "Table 1. Detailed Languages Spoken at Home and Ability to Speak English for the Population 5 Years and Over for the United States: 2006–2008 Release Date: April, 2010" (xls). United States Census Bureau. 27. april 2010. Hentet 2. januar 2011.
  16. ^ "2006 Census of Canada: Topic based tabulations: Various Languages Spoken (147), Age Groups (17A) and Sex (3) for the Population of Canada, Provinces, Territories, Census Metropolitan Areas and Census Agglomerations, 2006 Census – 20% Sample Data". Statistics Canada. 7. december 2010. Hentet 3. januar 2011.
  17. ^ "Publication of the report on the 2004 Welsh Language Use Survey". Welsh Language Board website An increase from the 2001 census results: 582,368 persons age 3 and over were able to speak Welsh – 20.8% of the population. Welsh Language Board. 8. maj 2006. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2011. Hentet 2010-04-04.
  18. ^ a b (fransk) Données clés sur Breton, Ofis ar Brezhoneg
  19. ^ a b c "Isle of Man Census 2011" (PDF). Isle of Man Government. Hentet 17. oktober 2014.
  20. ^ "Mixed report on Gaelic language". BBC News. 2005-10-10. Hentet 2013-09-30.
  21. ^ Kenneth MacKinnon (2003). "Census 2001 Scotland: Gaelic Language – first results". Arkiveret fra originalen 4. september 2006. Hentet 2007-03-24.
  22. ^ "'South West:TeachingEnglish:British Council:BBC". BBC/British Council website. BBC. 2010. Arkiveret fra originalen 8. januar 2010. Hentet 2010-02-20.
  23. ^ projects.ex.ac.uk – On being a Cornish ‘Celt’: changing Celtic heritage and traditions Arkiveret 18. december 2008 hos Wayback Machine
  24. ^ Effectively extinct as a spoken language in 1777. Language revived from 1904, though a tiny 0.1% percent is able to hold a limited conversion in Cornish.