Det kemiske potential er en termodynamisk størrelse, der angiver, hvor meget energi det koster at tilføje en partikel til et system.[1]
Hvis to systemer kan udveksle partikler har de hver deres kemiske potentiale og . Systemerne har opnået termodynamisk ligevægt, når potentialerne er lig hinanden, da det i så fald ikke er termodynamisk fordelagtigt at have en partikel i ét system frem for et andet:
Dette kan udledes fra termodynamikkens 2. lov og har fx betydning for selvsamling[2] og kemiske reaktioner.[1]
Den indre energi er afhængig af entropi , volumen og partikelantal, og differentialet kan derfor skrives som:
Jo større det kemiske potential er, jo mere vil den kemiske energi ændre sige. Dette kan også skrive som en differentialkvotient, hvor entropi og volumen er konstante:
Det kan dog være praktisk svært at fastholde entropi og volumen, så det kemiske potentiale kan alternativt udtrykkes vha. Helmholtz fri energi eller Gibbs fri energi . De har differentialerne:
Det kemiske potentiale kan altså tilsvarende skrives som:[1]