Kennesaw State University | |
---|---|
Grundlagt | 9 oktober, 1963 |
Sted | Kennesaw, Georgia |
Studerende | 24.175 |
Ansatte | 2.145+ |
Budget | 334 millioner US $ [1] |
Adm. direktør/ Rektor | Daniel S. Papp |
Websted | www.kennesaw.edu |
Kennesaw State University (også kendt Kennesaw State, og KSU) er et offentlig amerikansk universitet i Kennesaw, Georgia. Kennesaw State blev grundlagt i 1963, som Kennesaw Junior College. 10 år senere blev skolen omdøbt til Kennesaw College, og i 1996 skiftede den navn til det nuværende Kennesaw State University. Med 24.175 studerende er KSU det tredje største universitet i Georgia kun overgået af University of Georgia og Georgia State University. I dag er Kennesaw State University organiseret i otte colleges og tilbyder 50 bacheloruddannelser, 20 kandidatuddannelser og 5 doktorgrader. I november 2013 blev det offentliggjort at Kennesaw State University og Southern Polytechnic State University bliver slået sammen til én institution kaldet Kennesaw State University. Dette nye universitet vil have ca. 31.000 studerende, og sammenlægningen vil efter planen ske i efteråret 2015.
Kennesaw State's sportshold er en vigtig del af både nuværende og tidligere studerendes liv. De er kendt som The Owls og konkurrerer i den bedste amerikanske kollegiale række. Kennesaw State University annoncerede i starten af 2013 at de ville starte et amerikanske fodboldhold i efteråret af 2015. I alt dyrker de studerende 18 sportsgrene på højeste kollegiale niveau.