Kongsfjorden (engelsk: Kings Bay) er en bugt på vestkysten af Spitsbergen i Oscar II Land på Svalbard. Den er 26 kilometer lang og varierer mellem 6 og 14 kilometers bredde og er op til 250 meter dyb. Afgrænsningen yderst er Kapp Mitra på Mitrahalvøen i nord og Kvadehuken på Brøggerhalvøen mod syd. Ud i Ishavet fortsætter fordybningen i Kongsfjordrenden.
Den nordlige fjordarm hedder Krossfjorden og strækker sig ind i Albert I Land og Haakon VII Land, mens selve Kongsfjorden skærer ind mod sydøst. Inderst i Kongsfjorden løber to isbræer ned i fjordbunden: Kongsbræen (en del af Kronebræen) og isbræen Kongsvegen. Fjeldene er op til 1.000 meter høje i nord og 900 meter i syd. Der er i alt fire fyr langs sydsiden af fjorden.
Øerne i fjorden er den store Blomstrandhalvø og de langt mindre Loénøerne og Storholmen- de to sidstnævnte i Kongsfjorden fuglereservat.
I sydvest, på østsiden af Brøggerhalvøen, ligger kulfelter med den tidligere grubeby Ny-Ålesund, som nu er base for arktisk forskning og har flyveplads. Kongsfjorden var en tryg ankerplads, som blev meget brugt af sæl- og hvalskuder i ældre tider, og nu er den populær blandt turister.
Kongsfjorden har en række beskyttede naturområder, tre på grund af fugle og et pga. af mere generelle naturinteresser. Regnet fra nord er disse: