Krabben med de gyldne klosakse (andre titler Krabben med guld-kløerne, Guldkrabben og Krabben med de gyldne kløer, originaltitel Le Crabe aux pinces d'or) er det niende album i tegneserien om Tintins oplevelser. Det er skrevet og tegnet af den belgiske tegneserieskaber Hergé og blev udgivet i 1941 i sort-hvid og i 1943 i farver.
Historien handler om den unge reporterTintin og hans hundTerry, som opdager at en krabbedåse indeholder et papir som fører til fragtskibet Karaboudjan. Ombord på Karaboudjan er der en masse som Tintin opdager der er gemt opium i. Han tager til MarokkosSaharaørken, hvor han bliver opdaget af nogle ryttere som tager ham med til Karaboudjans destination: Bagghar i Marokko. I albummet introduceres kaptajn Haddock, som bliver en central figur i serien. Dele af plottet er blevet brugt i Steven Spielbergs film Tintin: Enhjørningens hemmelighed fra 2011.
1940-1941: Les Aventures de Tintin et Milou, fortsat serie i Le Soir Jeunesse[1] 17. oktober 1940 – 3. september 1941 og i Le Soir[2] 23. september 1941 – 18. oktober 1941.
1942-1943: Le crabe aux pinces d'or, fortsat serie i Cœurs Vaillants nr. 25, 21. juni 1942[3] – nr. 21, 23. mai 1943.[4]
1941: Les aventures de Tintin – Le crabe aux pinces d'or , album fra Casterman i sort-hvid.[5]
1943: Les Aventures de Tintin – Le crabe aux pinces d'or, farvealbum fra Casterman. 62 tegneseriesider i farver, heraf 4 trykt til kant.[5]
1948: Revideret album fra Casterman.[5] De fire sider er omtegnet, så de har hvid margen.
1959: Revideret album fra Casterman.[5]Negre ændret til kaukasiske personer.