Kristian von Bengtson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1974 |
Bopæl | København |
Ægtefælle | Karla Bengtson |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi, International Space University |
Medlem af | Copenhagen Suborbitals |
Beskæftigelse | Arkitekt, ingeniør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kristian von Bengtson (født august 1974) er en dansk arkitekt og foredragsholder med speciale i bemandet rumfart, bosat i København og gift med animationsinstruktør Karla von Bengtson.
Kristian von Bengtson har deltaget i forskellige rumprojekter,[1] marsopholds-simulering[2] og er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 2001 og har derudover en mastergrad i rumfartsvidenskab fra det Internationale Rumfartsuniversitet ISU i Strasbourg, Frankrig (2006).
I 2003 var han medstifter af designvirksomheden Goodmorning Technology Aps, som han forlod i 2005 pga. studiet på ISU. Han har i perioden 2005-2012 været en del af Space Architecture Technical Committee (SATC) under American Institute of Aeronautics and Astronuatics (AIAA). Han har arbejdet for NASA flere gange. I 2006 var Bengtson på NASAs Habitability Design Center (HDC) i Houston, Texas, i Habitank-gruppen der udviklede månelandere til Constellation-programmet. Senere i 2008 udførte han kontraktarbejde, som medforfatter på NASAs nye designmanual HIDH.[3]
Han stiftede i 2008 Copenhagen Suborbitals sammen med opfinderen Peter Madsen. Udover at drive Copenhagen Suborbitals dagligt, sammen med Peter Madsen, var han ansvarlig for designet og produktionen af rumskibene Tycho Brahe og fungerende Flight Director (missions-ansvarlig). I marts 2014 forlod Kristian von Bengtson Copenhagen Suborbitals.
I 2014 blev Kristian von Bengtson en del af Mars One - et privat hollandsk rumfartsprojekt der har til formål at sende folk til Mars på en envejsbillet. Kristian sagde op i foråret 2015. I Mars One var Kristian ansat som Capsule and Outpost Project Manager.
Han har tidligere været involveret i flere kunstprojekter, bl.a, sammen med kunstneren Jakob Boeskov (ID SNIPER), og har tidligere været ansat som designer for filminstruktør Anders Morgenthaler og designer Louise Campbell. I 2002 tegnede han coveret Malk de Koijns album Sneglzilla. På trods af brugen af "von", er Kristian von Bengtson ikke adelig.[kilde mangler]
Den 23. september modtog Kristian von Bengtson, sammen med Peter Madsen, Heinrich-prisen 2010[4], i oktober 2011 var Copenhagen Suborbitals nomineret til World Technology Award 2011[5] og i 2012 fik de dagbladet Politikens iByen-pris (årets vision),[6] 2013 Breitling Milestone award, 2014 Ellehammer Prisen – alt sammen for deres arbejde med rumprojektet.
Den 30. november 2010 talte Kristian von Bengtson om Copenhagen Suborbitals på TEDxCopenhagen.[7]
Kristian von Bengtson skrev i perioden 2011 til 2014 for Wired.com på bloggen "Rocket Shop"[8] og var panelmedlem i Danmarks Radio P1 kulturprogrammet "Kulturknuserne".[9]
I 2015 skabte Kristian von Bengtson tv-programmet "Mellem Himmel og Jord"[10] på DR2, sammen med med-vært Michael Jeppesen og sin egen podcast Langt ude med rumfart og universet som emne.
I 2016 udkom Max Kestners biograf-dokumentar "Amateurs in Space", som skildrede de første 6 år af Copenhagen Suborbitals, med Peter Madsen og Kristian von Bengtson i hovedrollerne.
Kristian von Bengtson, har modtaget støtte fra følgende fonde, til arbejde med design og rumfart[11]: