Kunstig radionuklid

En kunstig radionuklid[1][2] er en radionuklid, der ikke forekommer naturligt: ingen naturlig proces eller mekanisme, der producerer den, eksisterer, eller også er den så ustabil, at den henfalder på meget kort tid. Eksempler inkluderer technetium-95 og promethium-146. Mange af disse er fundet i, og udvundet af, forbrugte atombrændselskomponenter. Nogle må fremstilles i partikelacceleratorer.

En kunstig radionuklid kaldes også en syntetisk radioisotop, syntetisk radionuklid og kunstig radioisotop.

De fleste kunstige radionuklider er ekstremt radioaktive og har kort halveringstid. På trods af sundhedsfare har radioaktive materialer mange medicinske og industrielle anvendelser.

  1. ^ 2017, dds.nu: Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse. Udkast til bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer, backup Citat: "...materialer, der indeholder naturligt forekommende radionuklider...[side 30] Kunstige radionuklider...[side 37] Naturligt forekommende radionuklider...Naturlige radionuklider fra serien U-238..."
  2. ^ retsinformation.dk: BEK nr 670 af 01/07/2019, Bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer, backup Citat: "...mindre for kunstige radionuklider eller i størrelsesordenen 1 mSv/år eller mindre for naturligt forekommende radionuklider..."

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.