Kłodawa
| Kłodawa | |||
|---|---|---|---|
| |||
 | |||
| Overblik | |||
| Land |  Polen | ||
| Voivodskab | Województwo śląskie, Storpolen | ||
| Postnr. | 62-650  | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 6.074 (2021)[1] | ||
| - Areal | 4,32 km² | ||
| - Befolkningstæthed | 1.406 pr. km² | ||
| Andet | |||
| Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||
| Hjemmeside | klodawa.wlkp.pl | ||
| Oversigtskort | |||
  Kłodawa Kłodawas beliggenhed i Polen 52°15′N 18°55′Ø / 52.25°N 18.92°Ø | |||
Kłodawa (udtale: [kwɔˈdava]) er en by i den østligste del af voivodskabet Storpolen i den vestlige centrale del af Polen. Byen har 6.074(2021)[1] indbyggere og et areal på 4,32 km², og er en del af powiatet Koło.
Kłodawa ligger ved Rgilewka, en biflod til floden Warta. I byen ligger Kłodawa Saltmine, den største saltmine i drift i Polen. Den udvinder halit (stensalt) og salte af kalium og magnesium.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Kłodawa blev bosat i det 11. århundrede af håndværkere, der byggede St. Giles-kirken. Den fik kommunale rettigheder i 1430. En stor del af byen blev ødelagt i krigene i det 17. århundrede og Anden Verdenskrig. Den var engang hjemsted for et pulserende jødisk samfund, der blev udslettet under den tyske besættelse.[2] I udkanten er der en kirkegård fra bronzealderens Lausitzkultur.
I det 11. århundrede opførte den polske monark Władysław 1. Herman en kirke på stedet.[3] Bosættelsens navn kommer fra det gamle polske ord kłoda.[3] Den opnåede byrettigheder den 9. august 1430 ved dekret fra kong Vladislav 2. Jagello. Det var en kongeby, administrativt beliggende i Łęczyca-powiatet i Łęczyca-voivodskabet i provinsen Storpolen Kongeriget Polens krone.[4]
I 1455 fritog kong Kasimir 4. Jagiellon byen for told, hvilket bidrog til dens vækst.[3] Det var den næststørste by i Łęczyca Voivodeship på det tidspunkt, lige efter Łęczyca.[3] Byen blev alvorligt beskadiget i 1650'erne af de invaderende svenskere under svenskernes invasion, hvor af indbyggerne blev dræbt.[3] Trods bistand udefra tog genopbygningen meget lang tid. I det 18. århundrede finansierede general Ernest Chryzostom Dorpowski et barokkloster med Maria Himmelfartskirken, som stadig er byens mest bemærkelsesværdige historiske vartegn.[3] Kłodawa blev efter Polens anden deling i 1793 annekteret af Kongeriget Preussen. I 1794 blev det kortvarigt befriet af polske oprørere.[3] Fra 1806 til 1815 byen var en del af Hertugdømmet Warszawa, og Kongrespolen var en russisk satellitstat. I 1826 rejste Frédéric Chopin gennem byen.[5]
Under januaroprøret, den 12. juli 1863, fandt slaget ved Kłodawa sted, hvor 600 polske oprørere stødte sammen med 1.200 russiske soldater.[6] I 1867 mistede Kłodawa sine stadsrettigheder, som en del af russisk undertrykkelse efter den mislykkede januaropstand.[3] Under Første Verdenskrig blev byen besat af Det tyske rige fra 1914 til 1918.[3] Efter en træfning mellem de besættende tyskere og lokale polakker blev byen befriet i november 1918 og blev en del af det genfødte Polen.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b bdl.stat.gov.pl, hentet 6. oktober 2022 (fra Wikidata).
- ^ Klodawa Jewish history
- ^ a b c d e f g h i j "Historia". Klodawa.eu (polsk). Hentet 3. januar 2021.
- ^ Atlas historieczny Polski. Województwo sieradzkie i województwo łęczyckie w drugiej połowie XVI wieku. Część I. Mapy, plany (polsk). Warszawa: Instytut Historii Polskiej Akademii Nauk. 1998. s. 3.
- ^ Załuski, Pamela; Załuski, Iwo (2000). Szlakiem Chopina po Polsce (polsk). Warszawa: Wydawnictwo JaR. s. 66. ISBN 83-88513-00-1.
- ^ Zieliński, Stanisław (1913). Bitwy i potyczki 1863-1864. Na podstawie materyałów drukowanych i rękopiśmiennych Muzeum Narodowego w Rapperswilu (polsk). Rapperswil: Fundusz Wydawniczy, Muzeum Narodowego w Rapperswilu]]. s. 37.
- Officielt websted (polsk)
 | Spire Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |