Giacomo Meyerbeer |
---|
L'Etoile du Nord er en opéra comique i tre akter af Giacomo Meyerbeer til en fransk libretto af Eugène Scribe.
Meget af indholdet stammer fra Meyerbeers tidligere syngespil Ein Feldlager in Schlesien fra 1844,[1] men der er også nogle væsentlige forskelle, hvoraf den vigtigste måske er, at Peter den Store i modsætning til syngespillets Frederik den Store deltager i handlingen.
L'Etoile du Nord blev uropført i Salle Favart på Opéra-Comique i Paris den 16. februar 1854. Den blev en stor succes, og snart blev den opført på alle store teatre i Europa, Nordafrika og Amerika. Den forbliver på repertoiret gennem det meste af det 19. århundrede, men er næsten forsvundet ved begyndelsen af det 20. århundrede. De to store stykker for koloratursopran – bønnen og barcarolle i første akt og arien med to fløjter i tredje akt – blev stadig lejlighedsvis opført af berømte sangere som Amelita Galli-Curci og Luisa Tetrazzini.
Værket er blevet genopført to gange i moderne tid, af Opera Rara i 1975 og af Wexford Festival Opera (med Elizabeth Futral som Cathérine) i 1996.
Rolle | Stemmetype | Originalbesætning, 16. februar 1854 (Dirigent:) |
---|---|---|
Cathérine | Sopran | Caroline Vandenheuvel-Duprez |
Danilowitch | Tenor | Toussaint-Eugène-Ernest Mocker |
Ekimona | Mezzosopran | Marguerite Decroix |
Georges Skawronski | Tenor | Pierre-Victor Jourdan |
Gritzenko | Baryton | Léonard Hermann-Léon |
Nathalie | Sopran | Marie-Charlotte Lemercier |
Peters Michaeloff (Pierre le Grand) | Bas | Charles-Aimable Battaille |
Prascovia | Sopran | Constance-Caroline Faure-Lefebvre |
Reynolds | Bas | Sylvain Dupuis |
Yermolov | Baryton | Léon Carvalho |
Ismaïloff | Tenor |
Begge de to moderne opførelser er udsendt på CD, den første kraftigt beskåret, mens den anden er blevet beskrevet som værende "komplet så vidt vides" omend det ikke er tilfældet.