Lada 2110 var en lille mellemklassebil bygget af den russiske bilfabrikant Lada. Modellen er en 4-dørs sedan bygget mellem 1995 og 2008, og er efterfølgeren for Lada Samara. Modellen fandtes i to forskellige motorvarianter (Li 8V med 60 kW (82 hk) og GLi 16V med 67 kW (91 hk), begge på 1,6 liter), som begge opfyldte Euro4-normen. Hos firmaet Suzuki Egypt S.A.E. med sæde i 6. oktober-byen bygges Lada 2110 stadigvæk.
Hos vesteuropæiske førere er Lada 2110 mest kendt for sin lave anskaffelsespris sammenlignet med europæiske, japanske eller sydkoreanske bilmodeller i samme klasse.
Lada 2110 findes i alle sine varianter også med autogasmotor.
I efteråret 2008 blev Lada 2110 afløst af den nye Lada Priora (type 2170) og sælges dermed ikke længere på det russiske nybilmarked.
Modellen findes også som combi coupé under navnet Lada 2112 og som stationcar under navnet Lada 2111. På eksportmarkederne bortfalder det første 2-tal, så modellerne blot hedder Lada 110/111/112.
Spire Denne bilrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |