Lars Bjønness | |
---|---|
Født | 27. juli 1963 (61 år) Oslo, Norge |
Højde | 192 cm |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1984 - mændenes singlesculler, roning ved sommer-OL 1988 - mændenes dobbeltfirer, roning ved sommer-OL 1992 - mændenes dobbeltfirer |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Aftenpostens gullmedalje (1989) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lars Bjønness (født 27. juli 1963 i Oslo) er en norsk tidligere roer og dobbelt olympisk medaljevinder.
Bjønness kom i 1983 med i den norske dobbeltfirer, der ved VM vandt guld i 1985, bronze i 1986 og sølv i 1987.[1] Båden, der derudover bestod af Alf Hansen, Vetle Vinje og Rolf Thorsen, var dermed blandt favoritterne ved Ol 1988 i Seoul. Nordmændene indledte med at vinde i det indledende heat og fulgte op med sejr i semifinalen, mens de i finalen sluttede halvandet sekund efter de sejrende italienere, men sikrede sig sølvmedaljerne foran den østtyske båd.[2]
Efter OL 1988 vendte Tønness sig mod dobbeltsculleren, hvor han roede sammen med Thorsen, og de vandt VM i 1989. Til OL 1992 i Barcelona vendte Tønness og Thorsen tilbage til dobbeltfireren, hvor Kjetil Undset og Per Sætersdal var nye i båden. Nordmændene vandt deres indledende heat og kvalificerede sig til finalen med en andenplads i semifinalen efter Italien. I finalen holdt de italienerne bag sig, men den tyske båd vandt med næsten to sekunders forspring til nordmændene, der dermed genvandt deres sølvmedaljer fra 1988.[3]
Efter OL 1992 vendte Thorsen og Tønness sig igen til dobbeltsculleren, og i denne båd vandt de VM-sølv i 1993 og -guld i 1994. Tønness tog (sammen med Thorsen) en sidste tørn i dobbeltfireren og afsluttede sin internationale karriere med VM-guld i denne båd i 1995.[1]
Tønness og Thorsen modtog i 1989 Morgenbladets guldmedalje for deres VM-guld samme år.[4]