Lars Christensen (roer)

Lars Christensen
Personlig information
Fulde navnLars Christensen
Født(1965-03-27)27. marts 1965
Danmark Silkeborg, Danmark
Sport
SportRoning
KlubSilkeborg Roklub

Lars Christensen (født 27. marts 1965 i Silkeborg, Danmark) er en dansk tidligere eliteroer.

Christensen var en del af den danske otter, der deltog ved OL 1992 i Barcelona.[1] Det var første gang siden OL 1952 i Helsinki at Danmark stillede op i otter, og hidtil seneste gang Danmark har været repræsenteret i denne bådtype til et OL. De øvrige medlemmer af båden var Jens Pørneki, Jens Jørgen Tramm, Thomas Larsen, Carsten Hassing, Jesper Thusgård Kristiansen, Martin Haldbo Hansen, Kent Skovsager og styrmand Stephen Masters.

Danskerne sluttede på en tredjeplads i det indledende heat, og kvalificerede sig derfor til semifinalen. Her var man mindre end et sekund fra at erobre den tredjeplads, der havde givet adgang til finalen, men danskerne måtte i stedet nøjes med en plads i B-finalen, som man vandt. Det betød at den danske båd i alt sluttede konkurrencen på en 7. plads ud af 15 deltagende både.[2]

Fire år senere, ved OL 1996 i Atlanta, var Christensen og Martin Haldbo Hansen med i dobbeltsculler, og sluttede på en fjerdeplads.[3]

Christensen og Haldbo Hansen vandt desuden en VM-guldmedalje i dobbeltsculler ved VM 1995 i Tampere.

  1. ^ "Sportsreference.com: Lars Christensen". Arkiveret fra originalen 18. april 2020. Hentet 2021-05-20. (engelsk)
  2. ^ "Sportsreference.com: Rowing at the 1992 Barcelona Summer Games: Men's Eights". Arkiveret fra originalen 13. juli 2011. Hentet 2021-05-20. (engelsk)
  3. ^ "Sportsreference.com: Rowing at the 1996 Atlanta Summer Games: Men's Double Sculls". Arkiveret fra originalen 18. april 2020. Hentet 2021-05-20. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]