Lassavirus eller Lassa mammarenavirus, LASV, er en virus i familien Arenaviridae, der forårsager Lassafeber, også kaldet Lassa-blødningsfeber eller Lassa hæmoragisk feber, en blødningssygdom med høj dødelighed.
Lassafeber er en zoonose, hvor virus overføres til mennesker fra rotter og andre gnavere. Lassafeber er endemisk i vestafrikanske lande, især Sierra Leone, Guinea, Nigeria og Liberia, hvor den årlige forekomst af infektion er mellem 300.000 og 500.000 tilfælde, hvilket resulterer i 5.000 dødsfald om året. Lassavirus kaldes sammen med Ebolavirus og Marburgvirus for de afrikanske blødningsfebervirus og klassificeres som virus i højeste fareklasse.[1][2][3][4]
Lassavirus er en indhyllet virus med en membrankappe og har et genom af enkeltstrenget ambipolariseret RNA i to segmenter.
I elektronmikroskop fremtræder Lassavirus som partikler i størrelsen 60–300 nm med et kornet udseende af ribosomer stammende fra værtscellen.
Arenavirus inddeles i to grupper:
Genom et er indeholdt i to enkeltstrengede, ambipolariserede RNA-segmenter, der hver koder for to proteiner, i alt fire virale proteiner. [5] Det store segment koder for et lille zinkfingerprotein (Z), der regulerer transkription og replikation, og RNA-polymerasen (L). Det lille segment koder for nukleoproteinet (NP) og overflade-glycoproteinet (GP, også kendt som Spike)[6]
OW såvel som NW klade C hæfter sig med Spike-proteinkomplekset til værtsorganismens alpha-dystroglycan (α-dystroglycan, α-DG).
NW klade A og B hæfter sig derimod til transferrin receptor 1 (TfR1 eller CD71), et membranprotein på værtsorganismens epithelceller.
Andet trin af celleinfektionsfasen sker i lysosomerne med membranfusion gennem lysosomproteinet LAMP1 i en pH-afhængig proces.[8]