![]() |
For det danske band af samme navn, se Le Freak (dansk band) |
"Le Freak" | ||||
---|---|---|---|---|
Single af Chic | ||||
fra albummet C'est Chic | ||||
A-side(r) | Le Freak | |||
B-side(r) | "You Can Get By" "Savoir Faire" | |||
Udgivet | 10. juli 1978 | |||
Format | 7" og 12" | |||
Indspillet | Januar 1978 | |||
Genre | Disco[1] | |||
Længde | 5 min:23 sek | |||
Pladeselskab | Atlantic (3519) | |||
Skrevet af | Bernard Edwards Nile Rodgers | |||
Producer(e) | Bernard Edwards Nile Rodgers | |||
Hitlisteplacering | ||||
Nr. 1 UK Singles Chart | ||||
Chics singlekronologi | ||||
|
"Le Freak" er en sang af det amerikanske band Chic. Det var bandets tredje single og første single, der nåede nr. 1 på Billboard Hot 100. Singlen blev ligeledes nr. 1. på Billboards lister "Hot ClubDance Play" og "Hot R&B Singles".[2][3] Sammen med de andre Chic-sange "I Want Your Love" og "Chic Cheer", nåede "Le Freak" førstepladsen på discohitlisten syv uger i træk.[4]
Singlen er den bedste sælgende single nogensinde for pladeselskabet Atlantic Records og var den bedst sælgende single nogensinde for Warner Music Group indtil den blev overgået i 1990 af Madonnas "Vogue".[kilde mangler] Singlen solgte syv millioner eksemplarer[5] og opnåede førstepladser flere steder i verden. I Storbritannien blev den nr 7. på UK Singles Chart.
Sangen er nr. 19 på Billboard magazines liste over de første 50 års top 100 sange på "Hot 100"-listen.
Sangen er en reference til den i 1970'erne meget populære natklub Studio 54 i New York, der var berømt og berygtet for sine absurd lange køer i indgangen, eksklusive klientel og uforskammede dørmænd. Ifølge Chics guitarist Nile Rodgers blev sangen skabt nytårsaften 1977, da han og bandets bassist Bernard Edwards ikke kunne komme ind på Studio 54, hvor de ellers var blevet inviteret ind af Grace Jones, der imidlertid havde glemt at give besked til natklubbens ansatte om invitationen. Rogers forklarede, at sangens omkvæd var "Fuck off!" og ikke "Freak out!"[6] som blev det endelige omkvæd på singlen.
"Le Freak" var den første sang, der blev nr. 1 tre gange på Billboard Hot 100 three separate times.[7]
I 1987 blev sangen i et re-mix i acid house-stil udsendt under titlen "Jack Le Freak". Den nåede nr. 18 i Storbritannien og blev Chics sidste top 40 hit i Storbritannien.
|
|