Leonid Mikhajlovitj Volkov (russisk: Леони́д Миха́йлович Во́лков, født 10. november 1980) er en russisk politiker, der var stabschef for oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj i valgkampen op til præsidentvalget i Rusland i 2018.[1] Han var også formand for Antikorruptinssfondet indtil 2023.
Fra 1. marts 2009 til september 2013 var han medlem af dumaen i Jekaterinburg. Han var også som formand for den centrale valgkomité, der blev oprettet til valget til det russiske oppositionskoordinationsråd, og var leder af Aleksej Navalnys valgkampskontor ved valget til borgmester i Moskva i 2013. Han er en af stifterne af partiet Fremtidens Rusland, oprindeligt kendt som Folkealliancen.[2][3] Han har tidligere været formand for Sverdlovsk-afdelingen for og medlem af Folkets Frihedspartis føderale politiske råd, og medlem af UDM Solidarnosts føderale politiske råd.[4] Han var kaptajn for Rusland-Ural-holdet ved den 10. International Young Physicists' Tournament (IYPT) i 1997[5] og deltager i World Programming Championship 2001, hvor han fik en 14. plads (bronzemedalje) som en del af Ural Statsuniversitets hold.[6][7][8]
Volkov blev født den 10. november 1980 i Sverdlovsk (det nuværende Jekaterinburg) i Sverdlovsk Oblast i Sovjetunionen. Hans far er Mikhail Vladimirovitj Volkov, professor og chefforsker ved Laboratorium for Kombinatorisk Algebra, IMKN, Ural Føderale Universitet.[9] Hans mor er Susanna Borisovna Volkova (Kuptjik), lektor ved Institut for Ny Informationsteknologi i Uddannelse, Ural Statslige Pædagogiske Universitet.[10] Volkov er jøde;[11] på officielle dokumenter er hans etnicitet dog vist som russisk.[12]
Den 1. marts 2009 blev han valgt som medlem af dumaen for Jekaterinburg by i valgdistrikt nr. 10 i Kirovskij-distriktet (selvnominering). Han blev medlem af den permanente parlamentariske kommission for byøkonomi, byplanlægning og arealanvendelse og af den permanente vicekommission for lokalforvaltning, kultur- og informationspolitik.[13]
I 2013 flyttede han med sin familie fra Jekaterinburg til Luxembourg.[14] Han vendte tilbage til Rusland i slutningen af 2014.[15]
I 2020 boede Volkov i Vilnius i Litauen.[16]
Volkov har siden 2009 været medlem af Solidarnost-bevægelsen. Den 10. april 2010 organiserede han en demonstration mod opførelsen af et tempel på Arbejdernes Plads i Jekaterinburg som samlede mere end 3.500 deltagere og blev den største protestaktion i byen siden perestrojka. Den 24. oktober 2010 var han en af arrangørerne af et stævne til støtte for Jegora Bytjkova.[17]
Han er medlem af den centrale valgkomité i den oppositions koordinationsråd og var en af lederne af Navalnyjs borgmesterkampagne i Moskva i 2013.[18][19] Han var tidligere medlem af det politiske råd for Folkets Frihedsparti.[20] Fra december 2016 var Volkov stabschef for Alexei Navalnyjs valgkamp for præsidentvalget i 2018.
Den 9. marts 2023 trådte Volkov tilbage som bestyrelsesformand for Antikorruptionsfondet, efter at han havde indrømmet at have underskrevet et brev på vegne af Fondet i oktober, som bad EU om at droppe sanktionerne mod Mikhail Fridman, uden at konsulterer sine partnere.[21] Han blev erstattet med Marija Pevtjikh.[22]
Den 12. marts 2024 rapporterede Meduza, at Volkov blev angrebet af en person med en hammer uden for sit hus i Vilnius, Litauen.[23] Ifølge Navalnyjs pressesekretær, Kira Yarmysh, blev der sprøjtet tåregas i Volkovs øjne, og han blev slået gentagne gange med en hammer. Politikeren og advokaten Ivan Zhdanov fortalte medierne, at han overlevede angrebet, der efterforskes som en hadforbrydelse og politisk terrorisme.[24]
SPIEGEL: Var du allerede i Tyskland, da du fandt ud af Navalnyjs kritiske helbredstilstand? Volkov: Nej, jeg var i Vilnius, hvor jeg bor.