Leptospira
| Leptospira Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Leptospira |
| SKS | DA27 |
| ICD-10 | A27 |
| MeSH | D007919  |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
| Leptospira | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Bacteria (Bakterier) |
| Række | Spirochaetes |
| Orden | Spirochaetales |
| Familie | Leptospiraceae |
| Slægt | Leptospira |
| Arter | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Leptospira er en patogen bakterieslægt i gruppen af spirokæter. De aerobe, bevægelige og snoede bakterier er 5-25 μm lange og 0.1 μm i diameter med en bølgelængde på omkring 0.5 μm. Leptospira forårsager sygdomme som Weils sygdom (med gulsot, nyresvigt, lungebetændelse og øget blødningstendens), hjernehindebetændelse (meningitis), betændelse i hjertet (perikardit, myocarditis) eller kronisk infektion i nyrene, oftest blot i en influenzalignende sygdom.
Taxonomi
[redigér | rediger kildetekst]Leptospiraslægten har fire vigtige arter, der igen inddeles serologisk i underarter (serotyper).
- Leptospira canicola
- Leptospira grippotyphosa
- Leptospira interrogans
- Leptospira pomona
Den mest kendte (og farlige) variant er Leptospira interrogans serovar icterohaemorrhagiae.
Andre leptospiroser:
- L. bratislava mistænkes for at have tilpasset sig svin og for at medføre ufrugtbarhed[1]
- L. autumnalis Prætibial feber eller Fort Bragg feber
- L. ballum
- L. bovis
- L. canicola Infektiøs gulsot
- L. grippotyphosa Marsk feber
- L. hebdomadis Syv-dages-feber
- L. mitis Svinehyrdesygdom
- L. pomona Svinehyrdesygdom
Sygdomsrisici
[redigér | rediger kildetekst]Infektion med Leptospira er størst efter kontakt med inficerede husdyr, med inficeret ferskvand eller med urin fra små gnavere.[2]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Antibiotika
- Antibiotikaresistens
- ICD-10 Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (WHO's liste)
- Mikrobiom
- Zoonose
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Leptospira bratislava. Videncenter for Svineproduktion". Arkiveret fra originalen 16. januar 2014. Hentet 15. januar 2014.
- ^ Statens Seruminstitut