Linda Caicedo | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Linda Lizeth Caicedo Alegría | ||
Født |
22. februar 2005 (19 år) Candelaria, Valle del Cauca, Colombia | ||
Statsborger | Colombia | ||
Højde | 161 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Real Madrid | ||
Nummer | 19 | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2019 | América de Cali | 7 | (7) |
2020–2023 | Deportivo Cali | 37 | (16) |
2023– | Real Madrid | 10 | (2) |
Landshold‡ | |||
2022 | Colombia U/17 | 11 | (9) |
2022 | Colombia U/20 | 4 | (2) |
2019– | Colombia | 17 | (7) |
Medaljeoversigt
| |||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 31. juli 2023. † Kampe (mål). |
Linda Caicedo (født 22. februar 2005) er en kvindelig colombiansk fodboldspiller, der spiller angreb for spanske Real Madrid i Liga F og Colombias kvindefodboldlandshold.[1] Hun skrev i februar 2023 skiftede hun til den spanske storklub Real Madrid som 18-årig, hvor hun i sin første sæson stod noteret for to scoringer og fire assists i 10 kampe.[2]
Hun blev i juni 2023 udtaget til den officielle colombiansk trup frem mod VM i fodbold 2023 i Australien/New Zealand.[3][4] Undervejs scorede hun i åbningskampen til stillingen 2–0 mod Sydkorea og seks dage efter målet til 1–0 i den overraskende 2–1-sejr over VM-favoritterne fra Tyskland.[5] Dette var bare to dage efter, at hun kollapsede til træning, som følge af stress og fysisk udmattelse.[6]
Caicedo fik sin professionelle debut som 14-årig for América de Cali i hjemlandet. Efter at have haft smerter i maven, blev Caicedo diagnosticeret med kræft i æggestokkene i begyndelsen af 2020, da hun var 15 år.[7] Hun blev efterfølgende opereret for at fjerne sin tumor og gennemgik seks måneders kemoterapi. Hun genoptog fodboldtræningen få dage, efter hun var færdig med behandlingen.[8]