Lindved (Sydslesvig) | |
Lindved Skov | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Amt | Skovlund |
Borgmester | Wilhelm Krumbügel (Borgerlisten WGL) |
Statistiske data | |
Areal | 53,27 km² |
Højde | 12 m |
Indbyggere | 1.979 (31/12/2018) |
- Tæthed | 37 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24969 |
Tlf.-forvalg | 04604 u. 04673 |
Koordinater | 54°41′50″N 9°11′47″Ø / 54.69722°N 9.19639°Ø |
Hjemmeside | www.amt- schafflund.de |
Beliggenhed af kommune Lindved (Sydslesvig) i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
Lindved, Lindeved (dansk) eller Lindewitt (tysk) er en landsby og kommune beliggende i et skovrigt område ved Lindåen vest for Flensborg i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen omfatter i dag ved siden af Lindved også Lille Vi (tysk Kleinwiehe), Sønder og Øster Lindå (Linnau), Lyngvrå (Lüngerau), Risbrig (Riesbriek), Sillerup og Vanrad el. Vanraad[1] (Wanratt), og samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Skovlund kommunefællesskab (Amt Schafflund). I kirkelig henseende hører kommunen delvis under Store Vi og Nørre Haksted Sogn (Lindå og Risbrig). Begge sogne lå i Vis Herred (Flensborg Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Stednavnet er første gang nævnt 1498, sammensat af linde og ved for skov[2]. Det forhenværende Lindeved Gods (Lindvedgaard) blev parcelleret 1796. Risbrig er første gang nævnt 1352. Forleddet ris (gada. risa) bruges om krat. Efterleddet -brig (oldnordisk: brīk) beskriver en fjæl, fjælevæg (bræddevæg) eller en kort bænk ved siden af døren[3] eller bruges i betydning brændestabel[4][5]. Den nuværende kommune blev dannet ved kommunalreformen i marts 1974 ved sammenlægning af Lille Vi, Lindved-Lyngvrå, Lindå, Risbrig og Sillerup.
Der findes flere kendte folkesagn fra Lindved-området såsom sagnet om Lindved Slot og om Nis Puk på Lindvedgård[6]