Live and Let Die

Live and Let Die
Filmens logo
Overblik
OriginaltitelLive and Let Die
Dansk titelLev og lad dø
GenreAction
Instrueret afGuy Hamilton
Manuskript afTom Mankiewicz
Baseret påLive and Let Die Rediger på Wikidata
MedvirkendeRoger Moore
Yaphet Kotto
Jane Seymour
Clifton James
FotograferingTed Moore
KlipBert Bates
Raymond Poulton
John Shirley
FilmmusikLive And Let Die,
Live and Let Die – Original Motion Picture Soundtrack Rediger på Wikidata
Musik afGeorge Martin
Produceret afAlbert R. Broccoli og Harry Saltzman
DistributørInterCom,
Metro-Goldwyn-Mayer Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato27. juni 1973
Længde121 min.
OprindelseslandStorbritannien
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
EfterfulgteDiamonds Are Forever
Fortsættes iThe Man with the Golden Gun
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Live and Let Die (Lev og lad dø) er en britisk actionfilm fra 1973. Filmen er den ottende i Eon Productions serie om den hemmelige agent James Bond, der her for første gang spilles af Roger Moore. Filmen er baseret på Ian Flemings roman Live and Let Die fra 1954 men følger den kun i begrænset omfang. Optagelserne foregik fra 13. oktober 1972 til 15. marts 1973.

Tre MI6-agenter bliver myrdet, og sporene peger mod den caribiske østat San Moniques statsminister Kananga, der har forbindelse til gangsteren Mr. Big. Bond følger sporene først til New York og siden San Monique, hvor Kananga dyrker både voodoo og opium. Mr. Big har planer om gratis at uddele to tons heroin i USA for at forhindre sine konkurrenter i at tjene penge, så de må opgive handel med narkotika og overlade hele markedet til ham. Det imponerer dog ikke Bond, der i stedet retter blikket mod Mr. Bigs svage punkt, sandsigersken Solitaire.

Valg af medvirkende

[redigér | rediger kildetekst]

Filmens producenter Albert R. Broccoli og Harry Saltzman ønskede, at Sean Connery igen skulle spille Bond, ligesom han havde gjort i den forrige Bond-film Diamonds Are Forever (Diamanter varer evigt), men han afslog, så en ny skuespiller måtte findes.[1] Mange var på tale, for eksempel Julian Glover, John Gavin og Michael Billington, men valget faldt til sidst på Roger Moore.[2]

En fast medvirkende, Desmond Llewelyn der spillede Q, blev undladt i filmen, da producenterne følte, at Q's hjælpemidler var kommet til at fylde for meget i filmene.[3][4] En ny medvirkende var til gengæld Clifton James, der spillede Sheriff J.W. Pepper som en komisk indslag. Han gentog rollen i efterfølgeren The Man with the Golden Gun.[1] Samtidig fortsatte traditionen med en ny skuespiller i rollen som Felix Leiter, i dette tilfælde David Hedison. Han kom dog til at gentage rollen 16 år efter i Licence to Kill.[5]

Mens filmholdet ledte efter optagesteder i Jamaica, opdagede de en krokodillefarm, som var ejet af Ross Kananga, efter at have passeret et advarselsskilt om, at "uvedkommende vil blive spist". Farmen kom med i manuskriptet og inspirerede også manuskriptforfatteren Tom Mankiewicz til at opkalde filmens skurk efter Kananga.[1] Kananga foreslog at Bond skulle hoppe på krokodiller, og filmholdet fik ham selv til at udføre stuntet.[6]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Inside Live and Let Die: Live and Let Die Ultimate Edition, Disc 2 (DVD). MGM/UA Home Video. 2000. ASIN: B000LY209E.
  2. ^ Bond 1973: The Lost Documentary – Live and Let Die Ultimate Edition, Disc 2 (DVD). MGM/UA Home Video. 1973. ASIN: B000LY209E.
  3. ^ "Memories of "Q"". Her Majesty's Secret Servant. Arkiveret fra originalen 24. februar 2014. Hentet 24. februar 2014.
  4. ^ "Llewelyn's last interview (with reference to ''Follyfoot'' and ''Live and Let Die'')". Follyfoot-tv.co.uk. 19. december 1999. Arkiveret fra originalen den 17. februar 2012. Hentet 19. november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  5. ^ David Hedison Interview Arkiveret 10. oktober 2012 hos Wayback Machine, Mi6-HQ.com
  6. ^ Live and Let Die Ultimate Edition DVD (Medienoter). 2006.