Logistisk funktion er en matematisk model for, hvordan en population af eksempelvis bakterier udvikler sig.[1] Logistisk funktion anvendes også til at beskrive, hvordan et områdes indbyggere[2] øges til et en maksimal øvre grænse.[3] (Se den røde graf på fig. 1 - 4). Hver af de fire fig. viser noget karakteristisk for grafer for logistisk funktion.
Den logistiske funktion kan forstås som en eksponentielt voksende funktion[4] med et maksimum, .[5] betegnes også bæreevnen.[6] (Se fig. 3 og fig. 4). Den logistiske funktions graf er opstået ved at "klippe" den eksponentielle funktions graf[7] i stykker og så spejlvende den nederste del af den eksponentielt voksende funktions graf.
Med eksponentiel funktion forstås en eksponentielt voksende funktion og dens graf.
Matematisk er forskriften for logistisk funktion den ikke-trivielle[9] løsning[10] til differentialligningen:[11]
Differentialligningen er et andengradspolynomium[12] af . Det ses ved at multiplicere[13] ind i parentesen.[14]
Ved at udskifte og ved at erstatte med kan differentialligningen[15] se sådan ud:
Differentialligningen har to trivielle løsninger med forskrifterne og ; disse er forskrifter for to vandrette linjer, som er asymptoter til den logisitiske fuktion.
Beviset for, at den logistiske funktions forskrift er løsningen til differentialligningen, kan føres vha. separation af de variable;[16] hvor .
Differentialligningens ikke-trivielle[17] løsning[10] har forskriften:[18]
I forskriften for logistisk funktion kan erstattes af en brøk,[15] hvor der gælder:
Bemærk, at forskriftens nævner også ændres, når tælleren ændres.
· Der kan føres bevis for, at forskriften for logistisk funktion er ovennævnte differentiallignings løsning.[10]
· En anden mulighed for at bevise differentialligningens løsning er at anvende substitution:[19] Man kan eksempelvis indføre følgende substitution: som gælder, for
Derved kan man omdanne ovennævnte differentialligning til en første ordens lineær differentialligning, som kan løses ved metoden separation af de variable.
· For de viste grafer for logistisk funktion (fig. 1 - 4) gælder, at konstanten [10]
Af fig. 1 og fig. 2 fremgår det, at grafer for logistisk funktion kan variere, men der er tale om varianter af den samme skabelon.[20] Grundlæggende har hver graf symmetri og to vandrette asymptoter. En grafs S-form kan være mere eller mindre tydelig: En graf kan være langstrakt (se fig. 2) eller klumpet sammen (se fig. 1).
Grafen for logistisk funktion er en S-formet kurve[21] (se fig. 1), som er symmetrisk (se fig. 2).
Grafen er symmetrisk omkring punktet og væksthastigheden er størst[22] for
Man ser, at grafen for logistisk funktion har to vandrette asymptoter:[11]
Man inddeler logistisk funktion i tre faser:[23]
Dette eksempel tager udgangspunkt i bakterier, som vokser i laboratoriets petriskål:
For eksemplet med baktier er differentialligningen typisk:
hvor brøken betegner bakteriernes væksthastighed. Væksthastigheden er proportional med differencen mellem maksimum og antallet af baktier . Konstaten er proportionalitetsfaktor.[24]
Differentialligningen, som beskriver bakteriernes vækst, har den ikke-trivielle løsning:
hvor er en konstant, som man kan beregne, hvis man kender de andre værdier, som forekommer i løsningsformlen.[24]
Kort sagt anvendes logistisk funktion i både biologi[24] og demografi.
Den logistiske funktion blev introduceret af den belgiske matematiker Pierre François Verhulst[5] (1804 - 1849)[33] i perioden 1838[34] - 1847.
Logistisk regression er en type regression, som estimerer,[35] hvor godt parametre passer med logistisk funktion.[36]
Som en del af Edge browser kan MS Copilot bevise den logistiske differentiallignings løsningsformel, hvis man promter: bevis den logistiske differentiallignings løsningsformel ved metoden separation af variable med forklaringer undervejs med dy/dx = y(b-ay).[37]