Malariavaccine

Malariavacciner er vacciner, der hjælper med at forhindre malaria, en myggebåren infektionssygdom, som årligt rammer anslået 247 millioner mennesker på verdensplan og forårsager 619.000 dødsfald.[1] Den første godkendte malariavaccine er RTS,S, kendt under mærkenavnet Mosquirix.[2] Pr. april 2023 var vaccinen er blevet givet til 1,5 millioner børn i områder med moderat til høj forekomst malaria.[3] Den kræver mindst tre doser til spædbørn inden de bliver 2 år, og en fjerde dosis forlænger beskyttelsen med yderligere 1-2 år.[4] [5] Vaccinen reducerer hospitalsindlæggelser på grund af alvorlig malaria med omkring 30 %.[4]

Forskningen fortsætter med andre malariavacciner. Den mest effektive malariavaccine er R21/Matrix-M, som i første forsøg har vist en effektivitet på 77 % og betydeligt højere antistofniveauer end RTS,S-vaccinen. Det er den første vaccine, der opfylder Verdenssundhedsorganisationens (WHO) mål om en malariavaccine med mindst 75 % effektivitet,[6][7] og den anden malariavaccine, der anbefales af WHO.[8] I april 2023 godkendte Ghana brugen af R21-vaccinen til brug hos børn i alderen mellem fem måneder og tre år. [9] Efter Ghanas beslutning har Nigeria foreløbigt godkendt R21-vaccinen.[10]

Godkendte vacciner

[redigér | rediger kildetekst]

RTS,S

[redigér | rediger kildetekst]
RTS,S rekombinant protein viruslignende partikel

RTS,S/AS01 (varemærkenavn Mosquirix)[2] er den første malariavaccine, der er godkendt til almen brug. Det kræver mindst tre doser til spædbørn inden 2-årsalderen, med en fjerde dosis, der forlænger beskyttelsen i yderligere 1-2 år.[4] Vaccinen reducerer hospitalsindlæggelser på grund af alvorlig malaria med omkring 30 %.[4]

RTS,S blev udviklet af PATH Malaria Vaccine Initiative (MVI) og GlaxoSmithKline (GSK) med støtte fra Bill og Melinda Gates Foundation. Det er en rekombinant vaccine, der består af Plasmodium falciparum circumsporozoit-proteinet (CSP) fra det præ-erythrocytiske stadium. CSP-antigenet forårsager produktionen af antistoffer, der er i stand til at forhindre invasionen af hepatocytter, og fremkalder også et cellulært respons, der muliggør ødelæggelsen af inficerede hepatocytter. CSP-vaccinen gav problemer i forsøgsfasen på grund af dens dårlige immunogenicitet. RTS,S forsøgte at undgå problemet ved at fusionere proteinet med et overfladeantigen fra hepatitis B-virus, hvilket skabte en mere potent og immunogen vaccine.[11]

I juli 2015 fik Mosquirix en positiv videnskabelig udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til forslaget om, at vaccinen skal bruges til at vaccinere børn i alderen 6 uger til 17 måneder uden for EU.[12][2] Et pilotprojekt for vaccination blev lanceret i Malawi, Ghana og Kenya i 2019.[13][14]

I oktober 2021 blev vaccinen anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen til "bred anvendelse" hos børn. Det var den første malariavaccine, der modtog denne anbefaling.[15][16][17]

I august 2022 lavede UNICEF en aftale med GSK om at levere 18 millioner doser af RTS,S-vaccinen over tre år. Mere end 30 lande har områder med moderat til høj malariaforekomst, hvor vaccinen forventes at være nyttig.[18]

I april 2023 havde 1,5 millioner børn i Ghana, Kenya og Malawi fået mindst én indspøjtning med vaccinen, og der givet mere end 4,5 millioner doser af vaccinen gennem landenes rutinemæssige vaccationsprogrammer.[3] De næste lande der skal modtage vaccinen i løbet af de næste 2 år er Benin, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Liberia, Niger, Sierra Leone og Uganda.[19]

R21/Matrix-M

[redigér | rediger kildetekst]
Sammenligning mellem RTS,S og R21

Den mest effektive malariavaccine er R21/Matrix-M, som i de indledende forsøg viste en effektivitet på 77 %. Det er den første vaccine, der opfylder Verdenssundhedsorganisationens mål om en malariavaccine med mindst 75 % effektivitet.[6] Det blev udviklet gennem et samarbejde mellem Jenner Institute ved University of Oxford, Kenya Medical Research Institute, London School of Hygiene and Tropical Medicine, Novavax og Serum Institute of India. Forsøgene fandt sted på Institut de Recherche en Sciences de la Santé i Nanoro, Burkina Faso med Halidou Tinto som hovedforsker.[7] R21-vaccinen har en større andel af circumsporozoit-protein (CSP)-antigen end RTS,S-vaccinen. Det bruger den samme HBsAg-bundne rekombinante struktur, men indeholder ikke overskydende HBsAg.[20] Det inkluderer Matrix-M- adjuvans, der også bruges i Novavax COVID-19-vaccinen.[21]

Et fase II-forsøg blev rapporteret i april 2021 med en vaccineeffektivitet på 77 % og antistofniveauer væsentligt højere end med RTS,S-vaccinen. Et boostervaccination af R21/Matrix-M, der gives 12 måneder efter det primære 3-dosisbehandling, opretholder en høj effektivitet mod malaria og giver høj beskyttelse mod symptomatisk malaria i mindst 2 år.[22] Et fase III-forsøg med 4.800 børn på tværs af fire afrikanske lande blev rapporteret i november 2022, som viste vaccineeffektivitet på 74 % mod alvorlige malariatilfælde.[23] Yderligere data fra flere undersøgelser er ved at blive indsamlet.[24] Pr. april 2023 var data fra fase III-studiet var ikke formelt offentliggjort, men data fra det sidste stadie i forsøget blev delt med lægemiddelsmyndigheder.[9]

Ghanas lægemiddelsmyndighed godkendte brugen af R21-vaccinen i april 2023 til brug hos børn i alderen mellem fem måneder og tre år. Serum Institute of India forbereder sig på at producere mellem 100-200 millioner doser af vaccinen om året og bygger en vaccinefabrik i Accra i Ghana.[9][25] Efter Ghanas beslutning godkendte Nigeria foreløbigt R21-vaccinen.[10]

I oktober 2023 anbefalede WHO R21-vaccinen mod malaria.[26]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ World Malaria Report 2022 - World Health Organization. Switzerland: World Health Organization. 8. december 2022. ISBN 978-92-4-006489-8.
  2. ^ a b c "Mosquirix: Opinion on medicine for use outside EU". European Medicines Agency (EMA). Arkiveret fra originalen 23. november 2019. Hentet 22. november 2019.
  3. ^ a b "Q&A on RTS,S malaria vaccine - WHO". World Health Organization (engelsk). 19. april 2023. Hentet 29. april 2023.
  4. ^ a b c d "First malaria vaccine hits 1 million dose milestone — although it has its shortcomings". NPR. 13. maj 2022. Arkiveret fra originalen 13. november 2022. Hentet 2. januar 2023.
  5. ^ "Malaria vaccine: WHO position paper – March 2022". Weekly Epidemiological Record.
  6. ^ a b "Malaria vaccine hailed as potential breakthrough". BBC News. 23. april 2021. Arkiveret fra originalen 24. april 2021. Hentet 24. april 2021.
  7. ^ a b "Malaria vaccine becomes first to achieve WHO-specified 75% efficacy goal". EurekAlert!. 23. april 2021. Arkiveret fra originalen 27. juli 2021. Hentet 24. april 2021.
  8. ^ "WHO recommends R21/Matrix-M vaccine for malaria prevention in updated advice on immunization" (engelsk). 2. oktober 2023. Hentet 4. oktober 2023.
  9. ^ a b c "Ghana first to approve 'world-changer' malaria vaccine". BBC News (britisk engelsk). 12. april 2023. Arkiveret fra originalen 13. april 2023. Hentet 13. april 2023.
  10. ^ a b "The country with the highest rate of malaria deaths in the world has approved Oxford's vaccine". Quartz (engelsk). 18. april 2023. Hentet 19. april 2023.
  11. ^ (24. juli 2015). "First malaria vaccine receives positive scientific opinion from EMA". Pressemeddelelse. Arkiveret fra originalen den 3. oktober 2018.
  12. ^ (19. juni 2019). "Letter to partners – June 2019". Pressemeddelelse. Arkiveret fra originalen den 31. januar 2022.
  13. ^ (13. september 2019). "Malaria vaccine launched in Kenya: Kenya joins Ghana and Malawi to roll out landmark vaccine in pilot introduction". Pressemeddelelse. Arkiveret fra originalen den 22. oktober 2019.
  14. ^ "WHO endorses use of world's first malaria vaccine in Africa". The Guardian. 6. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021. Hentet 6. oktober 2021.
  15. ^ Fejl ved kald til Skabelon:cite press release: Parameteren title skal angives
  16. ^ "A 'Historical Event': First Malaria Vaccine Approved by W.H.O." The New York Times. 6. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021. Hentet 6. oktober 2021.
  17. ^ "Millions more children to benefit from malaria vaccine as UNICEF secures supply". UNICEF (engelsk). 16. august 2022. Arkiveret fra originalen 2. januar 2023. Hentet 2. januar 2023.
  18. ^ "12 countries to get first doses of malaria vaccine". Lancet.
  19. ^ "Efficacy of a low-dose candidate malaria vaccine, R21 in adjuvant Matrix-M, with seasonal administration to children in Burkina Faso: a randomised controlled trial". The Lancet.
  20. ^ "Great Malaria Vaccine News". Science Translational Medicine. 23. april 2021. Arkiveret fra originalen 15. april 2023. Hentet 24. april 2021.
  21. ^ "Efficacy and immunogenicity of R21/Matrix-M vaccine against clinical malaria after 2 years' follow-up in children in Burkina Faso: a phase 1/2b randomised controlled trial". The Lancet. Infectious Diseases.
  22. ^ "Malaria Vaccine Candidate 'Impressive' in Phase III Test". MedPage Today (engelsk). 3. november 2022. Arkiveret fra originalen 22. januar 2023. Hentet 22. januar 2023.
  23. ^ "New data buoy hopes for promising malaria vaccine—but questions remain". Science Magazine (engelsk). 3. november 2022. Arkiveret fra originalen 4. november 2022. Hentet 22. januar 2022.
  24. ^ "Ghana first to approve Oxford's malaria vaccine". Reuters (engelsk). 12. april 2023. Arkiveret fra originalen 13. april 2023. Hentet 13. april 2023.
  25. ^ "WHO prequalifies a second malaria vaccine, a significant milestone in prevention of the disease". www.who.int (engelsk). Hentet 2024-01-11.