Maltas økonomi er en højt industrialiseret, servicbaseret økonomi. Den er klassificeret som en udviklet økonomi af den Internationale Valutafond[1] og bliver betragtet som et høj-indkomstland af Verdensbanken[2] og en innovationsdreven økonomi World Economic Forum.[3] Landet er medlem af EU og eurozonen. Malta overgik til euroen som valuta den 1. januar 2008.[4]
Maltas økonomi nyder godt af landets fordelagtige placering i midten af Middelhavet på vejen mellem Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Det er en fuldt udviklet markedsøkonomi med en flersproget befolkning (88% af malteserne taler engelsk),[5] en produktiv arbejdsstyrke, lav virksomhedsskat[6] og udviklede klynger inden for finans og informations- og kommunikationsteknologi. Landets økonomi er meget afhængig af udlandshandel, produktion (særligt elektronik), turisme og finansiel service. I 2014 besøgte 1,7 millioner turister øen.[7]
Maltas BNP per indbygger i 2012 justeret for købekraftsparitets var $29.200[8] og var rangeret som nr. 15 blandt EU-lande i forhold til købekraft.[9] I kalenderåret 2013 havde Malta et budgetunderskud på 2,7%,[10] der var inden for grænsen blandt eurozone-landene, og den offentlige gæld var 69,8%.[11] Med en arbejdsløshed på 5,9%, havde Malta den sjette-laveste arbejdsløshed i EU i 2015.[12]
Malta er det 18. mest demokratiske land i verden ifølge Economist Intelligence Units Democracy Index.