Manu Sareen

Manu Sareen
Manu Sareen i 2011
Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
Embedsperiode
3. februar 2014 – 28. juni 2015
Del afRegeringen Helle Thorning-Schmidt II
ForegåendeAnnette Vilhelmsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
15. september 2011 – 18. juni 2015
ValgkredsKøbenhavns Storkreds
Ligestillings- og Kirkeminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 3. februar 2014
Del afRegeringen Helle Thorning-Schmidt I
ForegåendeLykke Friis (ligestilling)
Per Stig Møller (kirke)
Efterfulgt afMarianne Jelved
Minister for nordisk samarbejde
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 3. februar 2014
Del afRegeringen Helle Thorning-Schmidt I
ForegåendeKaren Ellemann
Efterfulgt afCarsten Hansen
Personlige detaljer
Født16. maj 1967 (57 år)
Punjab, Indien
Politisk partiAlternativet (2016-2018),
Radikale Venstre (-2016)
Socialdemokratiet (2020-2022)
Uddannelses­stedRysensteen Gymnasium
Links
Manu Sareens hjemmeside
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Manu Sareen (født 16. maj 1967 i Punjab, Indien) er en dansk forfatter, foredragsholder og tidligere politiker. Tidligere var han minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold[1] og minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde.[2] Tidligere har han været statsrevisor og gruppeformand og dermed politisk leder for Det Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation. Han skiftede 20. marts 2016 til partiet Alternativet, som første gang stillede op til et folketingsvalg i 2015, og meldte sig ud af partiet igen i august 2018.[3] Sareen var mellem 2022 og 2024 landsformand for ADHD-foreningen.[4] Sareen er desuden forfatter til flere bøger og har haft egen virksomhed.[5]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Manu Sareen er opvokset på Amager, hvor familien flyttede til fra Indien i 1971.[6] Hans lillesøster, Sabeena Sareen, er også politiker og har været opstillet for Liberal Alliance.[7] Manu Sareen er uddannet socialpædagog og konfliktmægler; han var fra 1997 ansat i Døgnkontakten/Etnisk konsulent-team og var fra 1999 tilknyttet Københavns Kommune som etnisk konsulent.[8] Sareen beskæftigede sig med blandt andet tvangsægteskaber. Han opsagde sin stilling efter at have modtaget dødstrusler i oktober 2006.[9]

Sareen er foredragsholder og underviser, ligesom han har skrevet flere bøger, blandt andet en bog om tvangsægteskaber.

Sareen overvejede at udmelde sig af Folkekirken og var på vej til at melde sig ud, da han mødte Søren Pind, der talte Sareen fra det.[10]

Ægteskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1996 til 2013 var han gift med sundhedsplejerske Anya Degn Sareen, med hvem han har tre børn. Siden 2016 har han været gift med psykolog Solveig Wandall, med hvem han har et barn.[11] Sareen annoncerede i marts 2020 at parret er blevet skilt. [12]

Politisk virke

[redigér | rediger kildetekst]
Manu Sareen under FN's Kvindekommissions samling 2013.

Manu Sareen blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation i 2002 og var fra 2006 gruppeformand for Det Radikale Venstre i borgerrepræsentationen. Ved folketingsvalget 2005 var han kandidat i Vesterbrokredsen og fik næstflest stemmer i Vestre Storkreds. Han var således 1. suppleant for folketingsmedlem Lone Dybkjær. I 2011 blev han valgt til Folketinget for Nørrebrokredsen.

Manu Sareen har været nomineret til årets politiker i 2003, 2006 og 2007 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Ved Kommunalvalget 2009 stillede Sareen op i Københavns Kommune og fik langt flere stemmer end spidskandidaten Klaus Bondam.[13] Sareen afslog på det tidspunkt en borgmesterpost, da det krævede støtte fra Dansk Folkeparti.[14]

I perioden 3. oktober 2011 - 28. juni 2015 var han udnævnt til den første mandlige minister for ligestilling. Han blev dermed den første danske minister med en ikke-europæisk baggrund.[a]

Som kirkeminister markerede Sareen sig med de såkaldte "homovielser" (vielse i kirke af homoseksuelle)[17] og kirkelukninger.[18] Som ligestillingsminister markerede han sig i debatten om kvindekvoter.[19]

Ved Folketingsvalget 2015 blev Sareen slået af Ida Auken i Københavns Storkreds.[20]

Manu Sareen forlod dansk politik efter folketingsvalget juni 2015, hvor han ikke blev genvalgt, men den 3. februar 2016 trådte han igen ind i politik og blev opstillet for De Radikale på Nørrebro i København.

Den 20. marts 2016 skiftede Manu Sareen parti til fordel for Alternativet,[21] men han forlod partiet igen i august 2018 med den begrundelse, at fra det kommende årsskifte skulle arbejde tæt sammen med et større dansk mediehus og derfor ønskede at "starte uden politiske bånd".[3] I marts 2021 forlød det at Sareen i januar 2020[22] havde meldt sig ind i Socialdemokratiet og ville stille op til kommunalvalget i Frederiksberg Kommune.[23] Han meldte sig ud af Socialdemokratiet i 2022.[24]

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

I 2003 debuterede Sareen som børnebogsforfatter, og i 2007 udgav han den anden bog i serien om Iqbal Farooq. Siden er det blevet til en række bøger i denne serie. I 2010 begyndte han med frie gendigtninger af H.C. Andersen-eventyr: Hvad fætter gør er altid det rigtige (2010)[25] og Klods-Hassan (2011) baseret på henholdsvis Hvad fatter gør er altid det rigtige og Klods-Hans. Ved udgivelsen af Iqbal Farooq på Bornholm (2012) blev Sareen kritiseret for at opildne til had mod tyskere og for at hænge en navngiven politikerkollega ud.[26][27] Serien har dannet baggrund for filmene Iqbal & den hemmelige opskrift (2015), Iqbal og superchippen (2016) og Iqbal & Den Indiske Juvel (2018).

I 2018 androg hans indtægt fra bibliotekspengene kr. 247.937,34.[28]

I 2008 udsendte Sareen kogebogen Vores indiske køkken sammen med Divya Das,[29] og i 2015 udkom den omdiskuterede selvbiografi Manu, skrevet sammen med journalisten Niels Ditlev.[30] Bogen medførte stor debat og flere beklagelser fra Sareens side.[31][32]

I maj 2021 udkom bogen Hører du overhovedet efter?!, som er Manu Sareens fortælling om at blive diagnosticeret med ADHD som voksen.[33]

Priser

[redigér | rediger kildetekst]

Tv- radiovært

[redigér | rediger kildetekst]

Manu Sareen fik i 2019 sit eget radio program på P1 "Manus Manege" som blev sendt hver onsdag kl. 10 i et år. [34]

Manu Sareen har været tilknyttet som tv-vært på programrækken "Mænd og kvinder er fra jorden" under den Lars Seier Christensen-ejede SpeakerBee medievirksomhed. Her har han blandt andet interviewet Christine Feldthaus.[35]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Ekstra Bladet har omtalt ham som den første minister med anden etnisk baggrund end dansk,[15] men den ære tilfalder snarere Henry Grünbaum, der var søn af indvandrere og økonomiminister og minister for nordiske anliggender 1964–65 og finansminister 1965–68 og igen 1971–73. Grünbaum var født i Danmark, mens Isi Foighel, der var skatteminister 1982-87, var indvandrer (født i Tyskland), så Manu Sareen er heller ikke den første indvandrer, der er blevet minister i Danmark.[16]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Statsministeriet - Regeringen Helle Thorning-Schmidt II". statsministeriet. 3. februar 2014. Arkiveret fra originalen 15. juli 2018. Hentet 24. august 2018.
  2. ^ Manu Sareen (RV), Folketinget, 10. februar 2020
  3. ^ a b "Tidligere minister Manu Sareen melder sig ud af Alternativet". DR. Ritzau. 24. august 2018.
  4. ^ https://manu.dk/adhd-landsformand/
  5. ^ Mick Kristensen (21. december 2017). "Tidligere minister lod firma sejle til konkurs: »Et bedrøveligt signal at sende«". Finans. Hentet 24. august 2018.
  6. ^ "Manu Sareen skal være socialminister" (Politiken 2. februar 2014)
  7. ^ Ingelise Skrydstrup (23. november 2012). "Manu Sareens søster stiller op til valget - men IKKE for De Radikale". BT.
  8. ^ "PORTRÆT: Manu Sareen får ministerpost med tyngde". fyens.dk. 3. februar 2014. Hentet 2018-04-27.
  9. ^ "Dødstrusler mod Manu Sareen". Jyllands-Posten. 1. december 2007.
  10. ^ Torben Sangild og Manu Sareen (1. august 2015). "Wiki-værkstedet uge 31, 2015". Radio24syv. Arkiveret fra originalen 22. april 2016. Hentet 30. december 2015.
  11. ^ ritzau/FOKUS (28. august 2016). "Se billederne: Manu Sareen gift igen". B.T.
  12. ^ Daniel Nøjesen Fallah (29. marts 2020). "Manu Sareen er blevet skilt". B.T. Hentet 27. april 2020.
  13. ^ "Personlige stemmer - Kommunalvalg Københavns Kommune".
  14. ^ Ritzau (19. november 2009). "Manu Sareen afslog borgmesterpost". B.T.
  15. ^ Vestager vælter ligestillingen, 02.10.2011, Ekstra Bladet.
  16. ^ Sareen: Første perkerminister, P1.
  17. ^ Rene Nielsen (8. april 2012). "KD overvejer sag mod regeringen: Homovielser i strid med grundloven". DR.
  18. ^ "Sareen er klar til at lukke flere kirker". Information. 19. april 2012.
  19. ^ Cecilie Lund og Kristian Klarskov (21. april 2012). "S vil droppe kvindekvoter". Politiken. Arkiveret fra originalen 25. april 2012. Hentet 24. april 2012.
  20. ^ BNB (19. juni 2015). "Manu Sareen slået ud af Folketinget af Ida Auken". BT.
  21. ^ Altinget (20. marts 2016). "Manu Sareen skifter til Alternativet".
  22. ^ Manu Sareen gør politisk comeback politik: Stiller op til kommunalvalget på Frederiksberg | ugeavisen.dk
  23. ^ Jan Kjærgaard (24. marts 2021). "Manu Sareen på vej tilbage i politik". Netavisen Pio.
  24. ^ Manu Sareen melder sig ud af Socialdemokratiet - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  25. ^ Manu Sareen (2010). Hvad fætter gør er altid det rigtige. Politikens Forlag. ISBN 8756798474.
  26. ^ James Kristoffer Miles (23. maj 2012). "Manu kalder eks-kollega for 'bordelmutter'". Ekstra Bladet. Hentet 24. august 2018.
  27. ^ Sandra Brovall (5. november 2011). "Minister anklages for »tyskerfjendsk« bog". Politiken. Hentet 24. august 2018.
  28. ^ "Manu Sareen".
  29. ^ "Smag for Indien". Jyllands-Posten. 27. april 2008. Hentet 24. august 2018.
  30. ^ Birger A. Andersen (18. november 2015). "Manu Sareen taget i bogbrøler: Mødte død Gandhi". B.T. Hentet 24. august 2018.
  31. ^ Christian Birk (10. november 2015). "Biskopper: Manu Sareens fortælling om homovielser er usand og unuanceret". Kristeligt Dagblad. Hentet 24. august 2018.
  32. ^ Thomas Nørmark Krog og Morten Mærsk (2. april 2012). "Indrømmer præste-brøler - blev ikke truet med dommedag". B.T. Hentet 24. august 2018.
  33. ^ Julie Tantholdt og Celina Brøndel (6. maj 2021), Manu Sareen har fået stillet diagnose - ville opgive alle titler for at slippe, TV 2 Nyhederne, hentet 7. maj 2021
  34. ^ Manu Sareen får eget P1-program om stress, død og jalousi 9. januar 2019 på altinget.dk
  35. ^ "Manu Sareen og Christine Feldthaus: Mænd og kvinder er fra jorden #1". SpeakerBee på YouTube. 27. oktober 2020.
  36. ^ Poul Aarøe Pedersen (17. november 2015). "Grum fejl om Gandhi-møde skæmmer Manu Sareens selvbiografi". Politiken. Hentet 20. januar 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]