Marianne Larsen Dansk litteratur | |
---|---|
Født | 27. januar 1951 (73 år) Kalundborg, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, Kalundborg Gymnasium og HF |
Beskæftigelse | Forfatter, digter |
Genre | Digte, romaner, noveller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kritikerprisen (2021), Dan Turèll Medaljen (2017), Beatrice-Prisen (1989), Det Danske Akademis Store Pris (2022), Drachmannlegatet (2012) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Inger Marianne Larsen[1] (født 27. januar 1951 i Kalundborg) er en dansk digter.
Hun blev i 1970 sproglig student fra Kalundborg Gymnasium og læste dansk på Københavns Universitet og siden litteraturvidenskab og kinesisk. Arbejdede ved siden af studierne og sit begyndende forfattervirke i perioder på fabrik og hospital, og var politisk aktiv på venstrefløjen. I 1975 modtog Marianne Larsen Statens Kunstfonds 3-årige legat; derefter valgte hun at blive forfatter på fuld tid. Hun gendigtede i 1976 som den første (til dansk) den berømte kinesiske forfatter Lu Xuns prosadigte fra originalsproget (dansk titel: Ukrudt)[2].
Marianne Larsen skrev eventyr og historier allerede som barn og debuterede som 18-årig med digte i Hvedekorn. Trods en indadvendt karakter – som Marianne Larsen selv indrømmer det: "Jeg forbeholder mig retten til at være genert" – var hun især i i 1970'erne særdeles aktiv med politiske og lyriske kollektivprojekter og deltagelse i kabareter med tekst og skuespil.
Debuten Koncentrationer, 1971, rummer drømmeagtige, surreelle digte, hvor forskellige verdener og sprog støder sammen. I de efterfølgende bøger fremskrives og tydeliggøres hendes kritiske engagement og solidaritet med de undertrykte i samfundet. I sine knapt 40 digtsamlinger og prosabøger skriver hun ud fra den forestilling, at sproget er en del af verden. Det kan bruges af magthaverne til psykisk og politisk undertrykkelse, men Marianne Larsen peger samtidig på, at sproget slår sprækker, og at digteren i denne proces kan opsøge nye oplevelser og muligheder.[3]
1989 debuterede hun som romanforfatter med Gæt hvem der elsker dig, der blev startskuddet til romanserien om Kalundborgpigen Bodils opvækst i provinsen i 1950’erne og senere omtumlede liv frem til 1980’erne, som det skildres i romanerne Fremmed lykke, 1990, og Galleri Virkeligheden, 1992.
Marianne Larsens digte er blevet oversat og trykt i adskillige udenlandske tidsskrifter. Hun har også skrevet børnebøger selv og sammen med andre. Blandt en lang række af legater og priser har hun modtaget Otto Benzons Forfatterlegat 1980,[4] Johannes Ewald-Legatet 1981[5], Martin Andersen Nexø-Legatet 1990[6] og Holger Drachmann-legatet 2012. I 1989 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Artiklen om Marianne Larsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |