Mark Dragunski

Mark Dragunski
Personlig information
Fulde navn Mark Dragunski
Født 22. december 1970 (53 år)
Recklinghausen, Vesttyskland
Højde 214 cm
Klubinformation
Positioner Stregspiller
Nuværende klub Stoppet

Portal:Håndbold

Mark Dragunski (født 22. december 1970 i Recklinghausen) er en tysk tidligere håndboldspiller, der senest spillede for den tyske Bundesligaklub Tusem Essen. Han var stregspiller.

Dragunski debuterede på det tyske landshold i 1994 og spillede indtil oktober 2004 i alt 116 landskampe, hvor det blev til 172 mål. Hans største successer med landsholdet kom i slutningen af hans karriere. Holdet vandt ved VM 2003 sølv efter finalenederlag til Kroatien med 31-34. Året efter blev det til EM-guld, inden hans sidste store turnering, OL samme år i Athen, gav endnu en sølvmedalje.[1] Her gik tyskerne videre fra en tredjeplads i indledende pulje, hvorpå de besejrede Spanien i kvartfinalen efter forlænget spilletid og straffekastkonkurrence. I semifinalen blev til til en klar sejr over det russiske hold, inden det i finalen igen blev til nederlag til kroaterne, der dermed vandt guld. Russerne fik bronze.[2]

  1. ^ Mark Dragunski (tysk), munzinger.de, 19. februar 2005, hentet 8. marts 2023
  2. ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 8. marts 2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]