Marta Mangué | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Marta Mangué González | ||
Født |
23. april 1983 (41 år) Las Palmas, Spanien | ||
Statsborger | Spanier | ||
Højde | 170 cm | ||
Klubinformation | |||
Positioner | Højre back | ||
Nuværende klub | Brest Bretagne Handball | ||
Trøjenummer | 99 | ||
Seniorkarriere1) | |||
År | Hold | K | (M)* |
2000-2001 | Rocasa Gran Canaria | ||
2002-2005 | Valencia Aucequip | ||
2005-2007 | Cementos La Unión Ribarroja | ||
2007-2011 | Team Esbjerg | ||
2011-2012 | ŽRK Zaječar | ||
2012-2015 | Fleury Loiret HB | ||
2015- | Brest Bretagne Handball | ||
Landshold | |||
Spanien | 293 | (1019) | |
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). Portal:Håndbold |
Marta Mangué González (23. april 1983) er en spansk håndboldspiller, der spiller for Bourg-de-Péage Drôme Handball og Spaniens kvindehåndboldlandshold. Hun stammer fra Las Palmas de Gran Canaria. Hun spillede tidligere fire sæsoner for den danske klub Team Esbjerg.[1]
Hun vandt guld med det spanske landshold ved Middelhavslegene 2005 i Almería.
Hun deltog ved EM i 2008 i Makedonien, hvor Spanien slog Tyskland i semifinalen og endte med at vinde sølvmedaljer efter at have tabt finalen til Norge. Hun sluttede i top 10 på turneringens topscoreliste
Hun er den mest scorende og har spillet flest landskampe for det spanske kvindelandshold nogensinde.
Marta Mangué har deltaget for Spanien ved tre olympiske lege. Første gang var ved OL 2004 i Athen, hvor Spanien nåede til kvartfinalen og sluttede samlet set som nummer seks.[2]
Hendes andet OL var i 2012 i London, hvor Spanien efter en tredjeplads i gruppespillet vandt over Kroatien i kvartfinalen, inden det blev til et knebent nederlag i semifinalen til Montenegro i semifinalen. Til gengæld besejrede de Sydkorea i kampen om tredjepladsen og fik dermed bronze.[3]
Ved OL 2016 i Rio de Janeiro blev Spanien igen nummer tre i gruppespillet, men tabte derpå til Frankrig i kvartfinalen efter forlænget spilletid og endte på sjettepladsen.[4]