Matthijs Vellenga | |
---|---|
Født | 29. oktober 1977 (47 år) Alphen aan den Rijn, Holland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2012 – mændenes otter, roning ved sommer-OL 2004 - mændenes otter, 2002 World Rowing Championships – men's coxless four[1], 2003 World Rowing Championships – men's double scull[2], 2005 World Rowing Championships – men's coxless four[3] med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Matthijs Vellenga (født 29. oktober 1977 i Grijpskerk, Holland) er en hollandsk tidligere roer, der har været med i tre olympiske lege i begyndelsen af 2000'erne.
Vellenga var med i den hollandske otter, der vandt sølv ved OL 2004 i Athen efter en finale, hvor USA vandt guld mens Australien tog bronzemedaljerne. Resten af den hollandske båd bestod af Gijs Vermeulen, Jan-Willem Gabriëls, Daniël Mensch, Geert-Jan Derksen, Gerritjan Eggenkamp, Diederik Simon, Michiel Bartman og styrmand Chun Wei Cheung. Sølvmedaljerne kom i hus, efter at hollænderne var blevet nummer to i sit indledende heat og derpå vandt deres opsamlingsheat. I finalen kom hollænderne langsomt fra start og var blot nummer fem midtvejs, inden de i sidste halvdel af løbet var hurtigst og ved målstregen var lidt over et sekund efter de amerikanske vindere, men mere end halvandet sekund foran australierne på tredjepladsen.[4]
Vellenga deltog også ved OL 2008 i Beijing, denne gang som del af den hollandske firer uden styrmand, der først vandt deres indledende heat, men i semifinalen måtte nøjes med en fjerdeplads og dermed deltagelse i B-finalen. Her blev det til en andenplads, blot syv hundrededele af et sekund efter New Zealand, og dermed en samlet ottendeplads.[5]
Endelig deltog han i OL 2012 i London, hvor han igen var med i otteren. Her indledte den hollandske båd med at blive nummer tre i indledende heat, hvorpå en tredjeplads i opsamlingsheatet var nok til at give adgang til A-finalen. Her udkæmpede de en hård kamp med tre andre både om bronzemedaljerne, men endte med at blive nummer fem cirka et halvt sekund efter briterne på tredjepladsen.[6]
Vellenga vandt desuden én sølv og to VM-bronzemedaljer i firer uden styrmand.[7]