Mesterholdenes Europa Cup finale 1962

Mesterholdenes Europa Cup Finale 1962
Real Madrid og Benfica spillerne gør sig klar til kampen.
Turnering:Mesterholdenes Europa Cup 1961-62
Dato:2. maj 1962; 62 år siden (1962-05-02)
Stadion:Olympisch Stadion, Amsterdam
Dommer:Holland Leo Horn
Tilskuere:61.257[1]
1961
1963

Mesterholdenes Europa Cup finale 1962 var en fodboldkamp der blev spillet den 2. maj 1962. Kampen blev spillet foran 61.257[1] tilskuere på Olympisch Stadion i Amsterdam, og skulle finde vinderen af Mesterholdenes Europa Cup 1961-62. De deltagende hold var portugisiske Benfica og spanske Real Madrid. Benfica vandt kampen med 5-3.

Det var kulminationen på den syvende udgave af Europa Cuppen siden etableringen af Europas fineste turnering for klubhold i 1955. Det var anden gang at Benfica var nået frem til finalen, som de vandt året før. For Real Madrid var det allerede sjette gang at de var nået frem til finalen, hvoraf de fem første blev vundet.[2]

Kampen blev ledet af den hollandske dommer Leo Horn. Det var anden gang at Horn dømte finalen i Europa Cuppen, da han også dømte da Real Madrid vandt finalen i 1957 over Fiorentina.

Kampen blev en livlig forestilling med i alt otte mål. Da dommer Leo Horn fløjtede af efter 1. halvleg, stod der 3-2 til Real Madrid. Den ungarske stjernespiller Ferenc Puskás havde fra det 18. til. 39. minut scoret et hattrick. José Águas og Domiciano Cavém havde scoret målene for Benfica.

Fem minutter efter at 2. halvleg var startet bragte Mário Coluna balance i regnskabet, og udlignede til stillingen 3-3. Benficas stjernefrø Eusébio spillede for første gang en finale, og det blev også med en sejr. I det 64. minut bragte han portugiserne foran 4-3 på straffespark, og fem minutter efter scorede han til slutstillingen 5-3. Benfica kunne derfor hæve pokalen for andet år i træk.

2. maj 1962
19:30
Benfica Portugal 5 – 3 Spanien Real Madrid
Águas Goal 25'
Cavém Goal 33'
Coluna Goal 50'
Eusébio Goal 64' (str.)69'
Rapport Goal 18'23'39' Puskás


Olympisch Stadion, Amsterdam
Tilskuere: 61.257[1]
Dommer: Leo Horn (Holland)

Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Benfica
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Real Madrid
1 Portugal Alberto da Costa Pereira
FO 2 Portugal Mário João
FO 3 Portugal Germano
FO 4 Portugal Angelo Martins
MI 5 Portugal Domiciano Cavém
MI 6 Portugal Fernando Cruz
AN 7 Portugal José Augusto
AN 8 Portugal Eusébio
AN 9 Portugal José Águas (a)
MI 10 Portugal Mário Coluna
AN 11 Portugal António Simões
Træner:
Ungarn Béla Guttmann
1 Spanien José Araquistáin
FO 2 Spanien Pedro Casado
FO 3 Spanien Vicente Miera
FO 4 Spanien Felo
FO 5 Spanien Uruguay José Santamaría
MI 6 Spanien Pachín
MI 7 Spanien Justo Tejada
MI 8 Spanien Luis del Sol
MI 9 Spanien Argentina Alfredo Di Stéfano
AN 10 Spanien Ungarn Ferenc Puskás
AN 11 Spanien Francisco Gento (a)
Træner:
Spanien Miguel Muñoz


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c "UEFA Champions League – Statistics Handbook 2012/13" (PDF). UEFA.com. Union of European Football Associations. s. 130. Hentet 17. februar 2014.
  2. ^ Historie på europeancuphistory.com (engelsk)