Michel Piccoli | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Jacques Daniel Michel Piccoli |
Født | Michel Jacques Daniel Piccoli 27. december 1925 13. arrondissement i Paris, Frankrig |
Død | 12. maj 2020 (94 år) Saint-Philbert-sur-Risle, Frankrig |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Nationalitet | Fransk |
Politisk parti | Parti Socialiste |
Ægtefælle | Eléonore Hirt (1954-?, skilt) Juliette Gréco (1966-1977, skilt) Ludivine Clerc (1980-nu) |
Børn | En datter (med Hirt) |
Uddannelsessted | collège Sainte-Barbe, Cours Simon, École alsacienne |
Beskæftigelse | Skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør, musiker, sanger |
Aktive år | 1945-nu |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | European Film Award for Best Actor (2001, 2007, 2011) |
Udmærkelser | Den tyske filmpris/bedste mandlige hovedrolle (1988) Europæiske Teaterpris (2001) prix du meilleur comédien du Syndicat de la critique bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes (1980) Europæiske Filmpris - Æresprisen (2011) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Michel Piccoli (født 27. december 1925 i Paris, Frankrig, død 12. maj 2020[1]) var en fransk filmskuespiller.
Han debuterede i 1949, men først i 1960'erne vandt han sig en position med sardoniske og elegante karakterroller i bl.a. Godards Le Mépris (Jeg elskede dig i går, 1963), Resnais' La Guerre est finie (Krigen er endt, 1966) og Marco Ferreris La Grande bouffe (Det store ædegilde, 1973). Han var en af Buñuels mest benyttede skuespillere med roller i bl.a. Le Journal d'une femme de chambre (En Kammerpiges Dagbog, 1964) og Belle de jour (Dagens skønhed, 1967). Han leverede glitrende spil i Louis Malles Milou en mai (Milou i maj, 1990), fulgt af hovedrollen som maleren i Jacques Rivettes La Belle noiseuse (Den skønne strigle, 1991).
Han var i årene 1966-1977 gift med sangerinden Juliette Gréco.
Spire Denne franske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |