Michiel Bartman | |
---|---|
Født | 19. maj 1967 (57 år) ![]() Badhoevedorp, Holland ![]() |
Højde | 193 cm ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer, træner i rosport ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2004 - mændenes otter, 1993 World Rowing Championships – men's coxed four[1], 1994 World Rowing Championships – men's coxed four[2], 1995 World Rowing Championships – men's eight[3], 1997 World Rowing Championships – men's quad scull[4] med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Michiel Bernhard Emiel Marie Bartman (født 19. maj 1967 i Badhoevedorp) er en hollandsk tidligere roer og olympisk guldvinder samt nuværende rotræner.
Bartman var første gang med ved OL 1996 i Atlanta, hvor han som del af den hollandske otter, som efter sejr i det indledende heat gentog bedriften i finalen og dermed sikrede sig guldet i disciplinen. De øvrige roere i båden var Henk-Jan Zwolle, Diederik Simon, Koos Maasdijk, Niels van der Zwan, Ronald Florijn, Nico Rienks, Niels van Steenis samt styrmand Jeroen Duyster.[5]
Ved OL 2000 i Sydney stillede han op i dobbeltfirer. Med en andenplads i indledende heat gik hollænderne i semifinalen, hvor de med en ny andenplads kvalificerede sig til A-finalen. Her måtte de se sig besejret af den italienske båd, men med andenpladsen blev det til sølv for Bartman og holdkammeraterne, Jochem Verberne, Dirk Lippits og Diederik Simon.[6]
Bartman deltog for sidste gang ved OL i 2004 i Athen, hvor han var tilbage i otteren, der vandt sølv efter en finale, hvor USA vandt guld mens Australien tog bronzemedaljerne. Resten af den hollandske båd bestod af Matthijs Vellenga, Gijs Vermeulen, Jan-Willem Gabriëls, Daniël Mensch, Gerritjan Eggenkamp, Geert-Jan Derksen, Diederik Simon og styrmand Chun Wei Cheung. Sølvmedaljerne kom i hus, efter at hollænderne var blevet nummer to i sit indledende heat og derpå vandt deres opsamlingsheat. I finalen kom hollænderne langsomt fra start og var blot nummer fem midtvejs, inden de i sidste halvdel af løbet var hurtigst og ved målstregen var lidt over et sekund efter de amerikanske vindere, men mere end halvandet sekund foran australierne på tredjepladsen.[7]
I løbet af sin karriere vandt Bartman desuden fire VM-guld og to VM-sølv.[8]
Efter OL 2004 sluttede han sin aktive karriere og begyndte i stedet som træner. I den funktion har han siden arbejdet i USA ved blandt andet Harvard University.[9]