Middelhavsdiæt

Typiske ingredienser i Middelhavskosten.

Middelhavsdiæten er en diæt inspireret af spisevanerne fra landene, der omgiver Middelhavet. I 1960'erne hvor diæten oprindeligt blev beskrevet, trak den på spisevanerne i Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. I de efterfølgende årtier har har diæten dog også inkorporeret madkulturerne fra de andre lande omkringliggende Middelhavet, såsom dem i Levanten og Nordafrika.[1][2]

De vigtigste aspekter af diæten inkluderer ting som et forholdsmæssigt højt indtag af olivenolie, bælgfrugter, fuldkorn, frugt[3] og grøntsager, moderat til højt indtag af fisk, moderat indtag af mejeriprodukter (mest som ost og yoghurt), moderat indtag af vin og lavt indtag af rødt kød. Olivenolie er blevet undersøgt som potentiel sundhedsfremmende, f.eks. til at reducere den generelle dødelighed og risikoen for kroniske sygdomme.

Middelhavsdiæten er i observationsstudier forbundet med en reduktion i den generelle dødelighed.[4] Der er nogle tegn på, at middelhavskosten sænker risikoen for hjertesygdomme og tidlig død; dog fastslog en gennemgang i 2019, at beviserne var manglende på kontrollerede og blændede studier af lav kvalitet og forbundet med usikkerhed.[5][6]

Foreningerne American Heart Association (hjerte) og American Diabetes Association (diabetes) anbefaler middelhavsdiæten som et sundt spisemønster, der muligvis kan reducere risikoen for kardiovaskulære sygdomme og type 2-diabetes.[7][8][9] Middelhavsdiæten kan muligvis hjælpe med vægttab hos fede mennesker.[10] Middelhavsdiæten er en af de tre sunde diæter anbefalet af de amerikanske kostvejledninger fra 2015-2020, der også inkluderer DASH-diæten eller en vegetarisk kost.[11]

Middelhavsdiæten er som en ernæringsmæssig anbefaling forskellig fra de kulturelle skikke, som UNESCO listede i 2010 under overskriften "Middelhavskost" i deres repræsentative liste over immateriel kulturarv, hvor den inkluderede: "et sæt færdigheder, viden, ritualer, symboler og traditioner vedrørende afgrøder, høst, fiskeri, husdyrbrug, bevarelse, bearbejdning, madlavning, og specielt delingen og forbruget af mad", og altså en bestemt gruppe madvarer. Dets[forklar yderligere] sponsorer inkluderer Kroatien, Cypern, Grækenland, Italien, Marokko, Spanien og Portugal.[12][13]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Trichopoulou, A; Martínez-González, MA; Tong, TY; Forouhi, NG; Khandelwal, S; Prabhakaran, D; Mozaffarian, D; de Lorgeril, M (24. juli 2014). "Definitions and potential health benefits of the Mediterranean diet: views from experts around the world". BMC Medicine. 12: 112. doi:10.1186/1741-7015-12-112. PMC 4222885. PMID 25055810.
  2. ^ Alberto Capatti; Massimo Montanari (september 2003). Italian Cuisine: A Cultural History. Columbia University Press. s. 106. ISBN 978-0231122320.
  3. ^ Duarte, A., Fernandes, J., Bernardes, J. & Miguel, G. (2016). "Citrus as a Component of the Mediterranean Diet". Journal of Spatial and Organizational Dynamics - JSOD. 4: 289-304.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  4. ^ Arnett, Donna K.; Blumenthal, Roger S.; Albert, Michelle A.; Buroker, Andrew B.; Goldberger, Zachary D.; Hahn, Ellen J.; Himmelfarb, Cheryl D.; Khera, Amit; Lloyd-Jones, Donald; McEvoy, J. William; Michos, Erin D.; Miedema, Michael D.; Muñoz, Daniel; Smith, Sidney C.; Virani, Salim S.; Williams, Kim A.; Yeboah, Joseph; Ziaeian, Boback (17. marts 2019). "2019 ACC/AHA Guideline on the Primary Prevention of Cardiovascular Disease". Circulation. 140 (11): e596-e646. doi:10.1161/CIR.0000000000000678. PMC 7734661. PMID 30879355.
  5. ^ Rees, K; Takeda, A; Martin, N; Ellis, L; Wijesekara, D; Vepa, A; Das, A; Hartley, L; Stranges, S (2019-03-13). "Mediterranean-style diet for the primary and secondary prevention of cardiovascular disease". The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2019 (3): CD009825. doi:10.1002/14651858.CD009825.pub3. ISSN 1469-493X. PMC 6414510. PMID 30864165.
  6. ^ Dinu, M; Pagliai, G; Casini, A; Sofi, F (10. maj 2017). "Mediterranean diet and multiple health outcomes: an umbrella review of meta-analyses of observational studies and randomised trials". European Journal of Clinical Nutrition. 72 (1): 30-43. doi:10.1038/ejcn.2017.58. PMID 28488692. S2CID 7702206.
  7. ^ Van Horn, L; Carson, JA; Appel, LJ; Burke, LE; Economos, C; Karmally, W; Lancaster, K; Lichtenstein, AH; Johnson, RK; Thomas, RJ; Vos, M; Wylie-Rosett, J; Kris-Etherton, P; American Heart Association Nutrition Committee of the Council on Lifestyle and Cardiometabolic Health; Council on Cardiovascular Disease in the Young; Council on Cardiovascular and Stroke Nursing; Council on Clinical Cardiology; and Stroke Council (29. november 2016). "Recommended Dietary Pattern to Achieve Adherence to the American Heart Association/American College of Cardiology (AHA/ACC) Guidelines: A Scientific Statement From the American Heart Association". Circulation. 134 (22): e505-e529. doi:10.1161/CIR.0000000000000462. PMID 27789558. S2CID 37889352.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Evert, Alison B.; Dennison, Michelle; Gardner, Christopher D.; Garvey, W. Timothy; Lau, Ka Hei Karen; MacLeod, Janice; Mitri, Joanna; Pereira, Raquel F.; Rawlings, Kelly; Robinson, Shamera; Saslow, Laura; Uelmen, Sacha; Urbanski, Patricia B.; Yancy, William S. (maj 2019). "Nutrition Therapy for Adults With Diabetes or Prediabetes: A Consensus Report". Diabetes Care (Professional society guidelines). 42 (5): 731-754. doi:10.2337/dci19-0014. PMC 7011201. PMID 31000505.
  9. ^ American Diabetes Association (januar 2019). "5. Lifestyle Management: Standards of Medical Care in Diabetes-2019". Diabetes Care. 42 (Suppl 1): S46-S60. doi:10.2337/dc19-S005. PMID 30559231.
  10. ^ Pallazola, Vincent A.; Davis, Dorothy M.; Whelton, Seamus P.; Cardoso, Rhanderson; Latina, Jacqueline M.; Michos, Erin D.; Sarkar, Sudipa; Blumenthal, Roger S.; Arnett, Donna K.; Stone, Neil J.; Welty, Francine K. (2019). "A Clinician's Guide to Healthy Eating for Cardiovascular Disease Prevention". Mayo Clinic Proceedings: Innovations, Quality & Outcomes. 3 (3): 251-267. doi:10.1016/j.mayocpiqo.2019.05.001. ISSN 2542-4548. PMC 6713921. PMID 31485563.
  11. ^ "2015–2020 Dietary Guidelines for Americans" (National guidelines). Office of Disease Prevention and Health Promotion, U.S. Department of Health and Human Services. 7. november 2019. Hentet 7. november 2019.
  12. ^ "Decision of the Intergovernmental Committee: 5.COM 6.41, Spain, Greece, Italy and Morocco have nominated the Mediterranean diet for inscription on the Representative List of the Intangible Cultural Heritage of Humanity". United Nations (UNESCO), Section of Intangible Cultural Heritage. 2010.
  13. ^ "UNESCO - Culture - Intangible Heritage - Lists & Register - Inscribed Elements - Mediterranean Diet". Hentet 3. april 2014.