Mikroplast

Mikroplast i sedimenter fra tyske floder, se billedforklaring[1]
Mikroplast i tandpasta i form af polyethylenpartikler

Mikroplast er plastpartikler, som er mindre end ca. 5 mm i diameter. Mikroplast udgør en stor del af plastforureningen og er en hidtil upåagtet miljøforurening.[2][3] Den kommer fra forskellige kilder, som man ikke tænker over i dagligdagen, fordi den er usynlig: bildæk, kosmetik, tøj og mange industrielle processer.[4]

Størstedelen af miljøforureningen med mikroplast stammer fra nedbrydning af større plastaffald, og da plast er bestandigt i naturen, antages det, at mikroplast-partiklerne kan optages i de levende organismers organer og celler igennem lungerne og fordøjelseskanalen. Mikroplast er fundet overalt og i organismer på alle niveauer i den marine fødekæde.[5][6]

Mennesker indtager et stort antal microplastpartikler uden at vide det, hvoraf noget ender op i organerne.[7][8] Ingen ved endnu hvilke følger dette vil få for dyr eller mennesker - også set i lyset af de giftige og hormonforstyrrende kemiske bestanddele som de fleste plasttyper består af. Desuden akkumulerer plastpartikler langsomt-nedbrydelige organiske forbindelser fra miljøet som polyklorerede biphenyler og andre skadelige stoffer[9]

Nano- og mikroplast er nu blevet påvist i den menneskelige krop, herunder blod, organer, placenta, modermælk og mave-tarmkanalen, hvilket tolkes som sammenhæng med alvorlige helbredskomplikationer såsom fedme, diabetes, kognitiv svækkelse samt neurodegenerative sygdomme. Molekylære reaktioner mellem nanoplast og nervecellernes proteiner, alpha-synuclein og beta-amyloid, sættes nu i forbindelse med Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.[10][11]

Forureningen med mikroplast i fødevarer

[redigér | rediger kildetekst]

Polypropylen er det mest anvendte plastmateriale i forbindelse med fødevarer og afgiver mikroplastpartikler især ved opvarmning og sterilisering, i millionvis af partikler pr. liter.[12]

Tidlige studier fandt mikroplast i dansk drikkevand[13]. Dette er dog efterfølgende blevet afkræftet af studier, som har anvendt mere pålidelige metoder for prøvetagning og analyse.[14]

Forureningen med mikroplast i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Forureningen med mikroplast i Danmark er bedømt at være mellem 6.100 og 15.400 ton årligt som hovedsageligt stammer fra nedbrydningen af bildæk og fodtøj. Af disse stammer 4-6.000 ton fra bildæk; for hver tusind km udleder biler 33 gram, mens lastbiler udleder 178 gram.[6]

Global forurening med mikroplast

[redigér | rediger kildetekst]

Overalt findes mikroplast i stort antal lige fra arktiske isflager og arktisk sne, over sne i Bayern med 154.000 partikler pr. liter[15] til flaskevand fra USA og andre lande med op til 10.000 partikler og i gennemsnitligt 325 partikler pr. flaske.[16]

Den totale globale forurening med mikropartikler fra tøjvask skønnes at udgøre mellem 4,3 og 7 millioner ton, med en årlig forurening på 176 500 ton.[17]

Forhindring af forureningen

[redigér | rediger kildetekst]

For at forhindre forureningen med mikroplast gælder det om at

  • lukke kilderne til plastforurening og
  • forhindre nedbrydningen af plast, der allerede er i naturen, dvs. oprensning.[18][19]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Billedforklaring
  2. ^ Mikroplast findes i gødning og jord, men vi ved næsten intet om konsekvenserne. Videnskab.dk 2022
  3. ^ 14. aug 2019, ing.dk: Overraskede forskere: Det regner med plastic i Rocky Mountains Citat: "...Regnvandet i dele af den nordamerikanske bjergkæde er fyldt med mikroplast i alle farver og former, konkluderer amerikanske forskere...Også i den franske del af den sydeuropæiske bjergkæde Pyrenæerne har man fundet lignende fænomener, skriver The Guardian. Her fandt et hold af forskere ca. 365 plastpartikler og plastfibre pr. kvadratmeter om dagen..."
  4. ^ Microplastics are everywhere — but are they harmful? Nature News Feature 2021
  5. ^ Microplastic pollution revealed ‘absolutely everywhere’ by new research. The Guardian 2019
  6. ^ a b Microplastics. Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark. Ministry of Environment and Food of Denmark, 2015 side 26 og 122
  7. ^ Microplastic particles now discoverable in human organ. The Guardian 2020
  8. ^ Here's How at Least 74,000 Microplastic Particles End Up in Your Diet in a Single Year. ScienceAlert 2019
  9. ^ "What We Know About Plastic Marine Debris. NOAA" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. september 2018. Hentet 10. juli 2019.
  10. ^ Parkinson’s disease, dementia linked to nanoplastics that may affect the brain. Medical News Today 2023
  11. ^ Impact of nanoplastics on Alzheimer ’s disease: Enhanced amyloid-β peptide aggregation and augmented neurotoxicity. Journal of Hazardous Materials 2024
  12. ^ Babies May Consume a Million Microplastic Particles Each Day From Bottles, Study Finds. ScienceAlert 2020
  13. ^ Mikroplast fundet i dansk drikkevand. Dr.dk 2017
  14. ^ "Ingen tegn på mikroplast i drikkevandet, MST, 2018". Arkiveret fra originalen 12. juni 2019. Hentet 11. oktober 2019.
  15. ^ It's Snowing Microplastics In The Arctic. IFLScience 2019
  16. ^ Your Bottled Water Probably Has Plastic In It. Should You Worry? Time 2019
  17. ^ Washing Synthetic Clothes Spreads Microplastics Even Further Than We Thought. ScienceAlert 2020
  18. ^ The Largest Cleanup in History. Ocean Cleanup 2018
  19. ^ Remember that kid who invented a way to clean up ocean plastic? He's back, and it's happening. Mother Nature Network 2018

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]