Mindru Katz

Mindru Katz
Personlig information
Født3. juni 1925 Rediger på Wikidata
Bukarest, Rumænien Rediger på Wikidata
Død30. januar 1978 (52 år) Rediger på Wikidata
Istanbul, Tyrkiet Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedHerzliyas gamle kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetRumænien Rumænsk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMusikpædagog, pianist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mindru Katz (født 3. juni 1925 i Bukarest, død 30. januar 1978) var en rumænsk-israelsk pianist.

Han blev opdaget som et vidunderbarn af George Enescu og undervist af Florica Musicescu.[1] Han dimitterede fra Universitatea Naţională de Muzică Bucureşti i 1947, i hvilket år han også fik sin debut med Filarmonica „George Enescu” din Bucureşti. Han havde en international karriere, besøgte 40 lande og spillede under dirigenter så som Sir John Barbirolli, Sir Adrian Boult, Sergiu Celibidache, Sergiu Comissiona, Antal Doráti, Josef Krips, Lorin Maazel, Harold Byrns, Yuval Zaliouk og Alfred Wallenstein.

Han migrerede til Israel i 1959. Han blev del af medarbejderstaben på Rubin Musikakademi i Tel Aviv, og blev professor i klaver i 1972. Hans mest fremtrædende elever er Mordecai Shehori og Angela Borochov.

Han var jurymedlem ved den første Arthur Rubinstein International Piano Competition i Tel Aviv i 1974 (vundet af Emanuel Ax), sammen med Arthur Rubinstein selv, Arturo Benedetti Michelangeli, Eugene Istomin og andre.

Mindru Katz døde på scenen under en prøve i Istanbul, Tyrkiet[2], mens han spillede Beethovens klaversonate nr. 17 i D-mol, Tempest.[1] Han var kun 52 år gammel.

Han var især anerkendt for sine indspillede fortolkninger af J.S. Bach[2], Beethoven, Khachaturians[2] og Prokofjev koncerter samt violinsonater af Brahms og Franck (med Henryk Szeryng[3]; denne var den eneste indspilning Szeryng nogensinde lavede af Franck-sonaten[4]). Han indspillede også musik af Chopin, Debussy, Enescu, Fauré, Haydn, Liszt, Mozart, Ravel, Sjostakovich og Tchajkovskij.[3] Hans indspilninger fik gennemgående høj anseelse af kritikerne, og hans spil blev ofte sammenlignet med Vladimir Horowitz'.[3]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Bach Cantatas
  2. ^ a b c "ArkivMusik". Arkiveret fra originalen 28. juli 2011. Hentet 20. juni 2011.
  3. ^ a b c Cembal d'amour
  4. ^ Music Web International