Misfits In Action var en gruppe af wrestlere i WCW, der eksisterede i fra foråret 2000 til starten af 2001.
Misfits In Action (eller M.I.A.) blev født, da Eric Bischoff og Vince Russo overtog WCW i april 2000. Vince Russo "fyrede" Booker T, Hugh Morrus, Chavo Guerrero jr., Van Hammer og Lash LeRoux. Bag scenerne havde Bischoff og Russo faktisk ingen anelse om hvad de skulle bruge de 5 wrestlere til, så de smed dem i en gruppe sammen. De næste uger dukkede fire af wrestlerne altid op i militær tøj, og de lavede altid ballade og optrådte som rebeller mod Bischoff og Russos system. Booker T hjalp dem også, og Russo gav dem endnu en chance for at bevise deres værdighed i WCW. Gruppen begyndte at kalde sig Misfits In Action (efter at Russo havde stemplet dem misfits), og optrådte i komiske roller som militærfolk.
Bill DeMott opnåede sin største succes nogensinde, mens han var medlem af gruppen. Han vandt WCW U.S. titlen to gange, og blev en fan favorit. Også Lash LeRoux opnåede succes, da han vandt sin første titel i WCW sammen med Chavo Guerrero jr., nemlig WCW Tag Team titlen.