Molekylær geometri

Geometrien af et vandmolekyle med værdierne for O-H bindingslængden og for H-O-H bindingsvinklen mellem de to bindinger.

Molekylær geometri er den tredimensionelle placering af atomer i et molekyle. Det inkluderer molekylets generelle form samt bindingslængde, bindingsvinkel, torstionsvinkel og andre geometriske parametre, der bestemmer placeringen af hvert atom.

Mlekylær geometri har indflydelse på en række forskellige egenskaber inklusive reaktivitet, polaritet, fase, farve, magnetisme og biologisk aktivitet.[1][2][3] Vinklerne imellem bindingerne i et atom afhænger kun lidt af resten af molekylet, hvilket vil sige, at de kan forstås som lokale og deres egenskaber kan derfor overføres til andre steder og molekyler med samme geometri.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ McMurry, John E. (1992), Organic Chemistry (3rd ed.), Belmont: Wadsworth, ISBN 0-534-16218-5
  2. ^ Cotton, F. Albert; Wilkinson, Geoffrey; Murillo, Carlos A.; Bochmann, Manfred (1999), Advanced Inorganic Chemistry (6th ed.), New York: Wiley-Interscience, ISBN 0-471-19957-5
  3. ^ Alexandros Chremos; Jack F. Douglas (2015). "When does a branched polymer become a particle?". J. Chem. Phys. 143 (11): 111104. Bibcode:2015JChPh.143k1104C. doi:10.1063/1.4931483. PMID 26395679.


KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.