Morten Stig Christensen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Morten Stig Christensen | ||
Født |
27. december 1958 Hjørring, Danmark | ||
Død | 1. november 2024 (65 år) | ||
Nuværende klub | Spiller ikke mere | ||
Portal:Håndbold Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Morten Stig Christensen (født 27. december 1958 i Hjørring, død 1. november 2024[1]) var en dansk håndboldspiller, studievært og chef for TV 2/Sporten og forhenværende formand i Dansk Håndbold.
Han blev i 1970'erne kendt som håndboldspiller. Udover en række Y- og U-landskampe spillede han på A-landsholdet, hvor han fik 190 kampe og scorede 445 mål. Han debuterede i 1976 på A-landsholdet i en alder af blot 17 år, 6 måneder og 7 dage og er fortsat den yngste debutant på herrelandsholdet.[2] Han blev en af Leif Mikkelsens stamspillere og optrådte i tre OL-slutrunder for Danmark.
Barndomsklubben var MK 31, men han spillede også for SAGA, Gladsaxe HG, Stavanger og Tarup-Paarup IF.[3]
Efter håndboldkarrierens afslutning havde Morten Stig Christensen en enkelt optræden som skuespiller i filmen Venner for altid, men han arbejdede særligt med tv, først som studievært og siden sideløbende frem til marts 2007 som chef.[2] 12. juni samme år blev Morten Stig Christensen udnævnt til generalsekretær og direktør i Dansk Håndbold Forbund.[2]
Morten Stig Christensen læste fysik og matematik på universitetet og blev uddannet som folkeskolelærer fra N. Zahles Seminarium. Han blev i 2005 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Han var gift med Anne Engdal Stig Christensen. Parret boede i Hunderup-kvarteret i Odense. Han havde to børn fra et tidligere ægteskab samt tre med Anne.[4]