Mrs. Miniver

Mrs. Miniver
Teresa Wright, Walter Pidgeon og Greer Garson.
Overblik
OriginaltitelMrs. Miniver
Dansk titelMrs. Miniver
GenreDrama/Romantik/Krig
Instrueret afWilliam Wyler
Manuskript afArthur Wimperis
George Froeschel
James Hilton
Claudine West
MedvirkendeGreer Garson
Walter Pidgeon
Teresa Wright
Dame May Whitty
Reginald Owen
FotograferingJoseph Ruttenberg
KlipHarold F. Kress
ScenografiCedric Gibbons Rediger på Wikidata
Musik afHerbert Stothart
Produceret afSidney Franklin
William Wyler
DistributørMGM
Udgivelsesdato4. juni 1942
Længde134 min.
OprindelseslandUSA
SprogEngelsk/Tysk
Budget$1.344.000
Nomineringer og priser
6 Oscars
· Bedste Film
· Bedste Kvindelige Hovedrolle
· Bedste Kvindelige Birolle
· Bedste Instruktør
· Bedste Filmatisering
· Bedste Cinematografi (sort-hvid)
Links
på IMDb
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Mrs. Miniver er en amerikansk film fra 1942 instrueret af William Wyler. Filmen er baseret på Jan Struthers fiktionelle karakter om fru Miniver, som blev bragt i klummer i The Times. Historierne var inspireret af Struthers familiære oplevelser.

Handling

[redigér | rediger kildetekst]
Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

Selvom hun ikke er så "socialt privilegeret" som i bogen, lever fru Kay Miniver (Greer Garson) i filmversionen stadig et relativt behageligt liv i et hus kaldet "Starlings" i en by udenfor London. Huset har en stor have med en privat hængebro over Themsen.

Hendes mand Clem (Walter Pidgeon) er en succesfuld engelsk arkitekt (trods hans nordamerikanske accent). De har tre børn: de yngste Toby og Judy (Christopher Severn og Clare Sandars), og en ældre søn Vin (Richard Ney), der går på universitetet. De har intensiv hjemmehjælp: Gladys (Brenda Forbes) og kæresten Ada (Marie De Becker).

Da Anden Verdenskrig lurer i baggrunden kommer Vin hjem fra universitetet og møder Carol Beldon (Teresa Wright), barnebarn af den aristokratiske lady Beldon (Dame May Whitty) fra naboen Beldon Hall. Trods Vins idealistiske holdning til klasseforskelle og Carols praktisk altruisme bliver de kærester. De gifter sig til sidst. Mens krigen kommer tættere på, føler Vin, at han skal gøre sin pligt og melder sig til RAF som pilot og får base nær sine forældres hjem.

Clem bruger sin motorbåd til at hjælpe med evakueringen af Dunkerque. Familiescener fra et luftangreb vises, hvor hr. Foley (Reginald Owen), butiksejer og sikkerhedsofficer råder dem til at trække gardinerne for; og de henvises i deres egen hjemmebygget bunker i haven. Kay finder en skadet tysk pilot (Helmut Dantine) i sin have. Hun giver ham mad og plejer ham roligt og tilkalder politiet.

Efter blomsterfestivalskonkurrencen, hvor stationsforstanderen (Henry Travers) rose "Mrs. Miniver" vinder over lady Beldons rose, kører Kay med Carol Vin til hans eskadron, lige som et luftangreb begynder. På vej hjem stopper Kay bilen: Carol bliver skadet af et tysk fly, og hun dør kun få minutter efter, at de er kommet hjem. Befolkningen samles i den sønderbombede kirke, hvor præsten (Henry Wilcoxon) vidner om deres tro i en stærk prædiken.

Menigheden synger "Fremad, kristne soldater", mens fly efter fly ses i V-formation gennem et gabende hul i den udbombede kirke.

Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.

Wilcoxon og instruktøren William Wyler skrev og omskrev prædikenen aftenen før sekvensen blev optaget . Den havde så stor betydning, at den blev brugt af præsident Roosevelt, og en del af den blev brugt som folder på flere sprog og udgivet i hele det tyskbesatte territorium.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
AmerikanskSpire
Denne artikel om amerikansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Film