Municipalköping er en nutidig betegnelse i Sverige på visse mindre köpinger, hvilke i de fleste tilfælde havde fået köpingrettigheder, som lyd- eller friköpinger, før kommunalforordningen trådte i kraft i 1862 (med undtagelse af Nybro). I forbindelse med reformen blev de anset for at være alt for små, til at danne egne kommuner, og blev på den måde i praksis ligestillet med municipalsamhällerne.
Begrebet municipalköping anvendes nu for at skelne dem fra de köpinger, der kom til at udgøre egne kommuner. I 1919 slog man fast, at alle byer der i fremtiden blev köpinger også skulle blive egne kommuner, og municipalköpingerne blev derefter gradvist afviklet frem til 1956.
Visse byer kaldte sig i perioder i 1800-tallet misvisende for köpinger, blandt andre Almvik og Torekov.
Indbyggertal pr. år 2000.
By | Indbyg. | Bemærkning | Nuværende kommune |
---|---|---|---|
Bergkvara | 1.008 | ophørte i slutningen af 1800-tallet som municipalköping, var municipalsamhälle 1921-55 |
Torsås (Kalmar län) |
Båstad | 4.683 | blev köping 1. jan. 1937 | Båstad (Skåne län) |
Figeholm | 839 | blev köping 1. jan. 1878 | Oskarshamn (Kalmar län) |
Gamleby | 2.976 | blev 1. jan. 1956 optaget i Gamleby kommun; Gamleby municipalsamhälle indgik ikke |
Västervik (Kalmar län) |
Kristianopel | 80 | optaget 1. jan. 1952 i Jämjö kommun | Karlskrona (Blekinge län) |
Ljungby | 14.485 | blev købstad 1. jan. 1936; Ljungby municipalsamhälle indgik ikke |
Ljungby (Kronobergs län) |
Mörbylånga | 1.788 | blev köping 1. jan. 1881 | Mörbylånga (Kalmar län) |
Nybro | 12.322 | blev municipalköping 3. feb. 1865, blev köping 25. apr. 1879 |
Nybro (Kalmar län) |
Pataholm | optaget 1. jan. 1954 i Ålems kommun | Mönsterås (Kalmar län) | |
Påskallavik | 1.144 | optaget 1. jan. 1956 i Döderhults kommun | Oskarshamn (Kalmar län) |
Trelleborg | 24.850 | blev köping i 1843, blev købstad 1. jan. 1866 |
Trelleborg (Skåne län) |
Valdemarsvik | 2.954 | blev köping 1. jan. 1914 | Valdemarsvik (Östergötlands län) |