Nagold | |
Nagold i 1906 | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Baden-Württemberg |
Admin. region | Karlsruhe |
Kreis | Calw |
Underinddeling af byer | Hovedbyen og 8 landsbyer |
Overborgmester | Jürgen Großmann (CDU) |
Statistiske data | |
Areal | 63,09 km² |
Højde | 411 m |
Indbyggere | 22.294 (31/12/2018) |
- Tæthed | 353 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | CW |
Postnr. | 72191–72202 |
Tlf.-forvalg | 07452, 07459 |
Koordinater | 48°33′7″N 08°43′32″Ø / 48.55194°N 8.72556°Ø |
Hjemmeside | www.nagold.de
|
Nagold er en by i landkreis Calw, i den tyske delstat Baden-Württemberg. Den ligger omkring 50 kilometer syd for Pforzheim og cirka 24 km nordøst for Freudenstadt. Den er den næststørste by i Landkreises Calw efter administrationsbyen Calw og er et lokalcenter for de omliggende kommuner.
Nagold udgør samen med byen Haiterbach og kommunerne Ebhausen og Rohrdorf et Verwaltungsgemeinschaft.
Nagold ligger ved udkanten af landskabet Korngäu ved Schwarzwald i en daludvidelse, hvor Waldach løber ud i floden Nagold. Den gamle bydel ligger på den højre flodbred. Ovenfor den modsatte flodbred ligger slotsbjerget med ruinen af Burg Hohennagold i en højde af 529.9 moh.
Disse byer og kommuner grænser til byen Nagold. (med uret begynnende i øst): Jettingen og Mötzingen (begge i Landkreis Böblingen), Rottenburg am Neckar (Landkreis Tübingen), Eutingen im Gäu og Horb am Neckar (begge i Landkreis Freudenstadt) samt Haiterbach, Rohrdorf, Ebhausen und Wildberg (alle Landkreis Calw).
Nagold er inddelt i selve byen med 12.602 indbyggere ( 30. juni 2008[1]) og de otte tidligere kommuner Emmingen (1.575 indbyggere), Gündringen (856 indbyggere), Hochdorf (2.075 indbyggere), Iselshausen (1.412 indbyggere), Mindersbach (541 indbyggere), Pfrondorf (693 indbyggere), Schietingen (487 indbyggere) og Vollmaringen (1.668 indbyggere).
Det afvekslende landskab med stejle skråninger ned mod Nagold, Waldach og Steinach er overvejende skovklædt. I kommunen Nagold er der fem naturbekyttelsesområder : Dalen til Mindersbach i den nordlige del, slotsbjerget ved selve byen, Teufels Hirnschale (Djævelens Hjerneskal) på Lemberg, Ziegelberg og Waldach- og Haiterbachdalene, der til dels ligger i selve byområdet. Steinachtal, Waldachtal og Nagoldtal er også beskyttede landskaber.