Nakano (中野区 Nakano-ku) er et af Tokyos 23 bydistrikter. På engelsk kalder bydistriktet sig selv for Nakano City.[1]
Per 1. april 2011 havde bydistriktet 311.690 indbyggere fordelt på 176.936 husstande og en befolkningstæthed på 19.992,94 personer per km². Arealet var på 15,59 km².[1]
Fem bydistrikter omkranser Nakano: Shinjuku, Suginami, Nerima, Shibuya og Toshima. Det ligger umiddelbart vest for det livlige Shinjuku.
Floder i distriktet inkluderer Kanda-floden, Myosho-ji- og Zenpuku-ji-floden og Aratama-vandvejen.
Distriktet er etableret 1. oktober 1932, da byerne Nogata og Nakano blev en del af den nu forhenværende Tokyo City. Den nuværende administration for bydistriktet er etableret 15. marts 1947.