National Museum of Ireland – Archaeology | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Kildare Street, Dublin, Irland |
Grundlagt | 29. august 1890 |
Besøgende | 505.420 (2019)[1] |
Eksterne henvisninger | |
www.museum.ie/en/intro/archaeology-and-ethnography-museum.aspx |
National Museum of Ireland – Archaeology (irsk: Ard-Mhúsaem na hÉireann – Seandálaíocht, ofte kendt som "NMI") er en afdeling af National Museum of Ireland, der ligger på Kildare Street i Dublin, Irland, og som specialiserer sig i irske og andre antikviteter fra tenalderen til senmiddelalderen.
Museet blev etableret under Science and Art Museum Act af 1877. Inden dette var museets samlinger delt mellem Royal Dublin Society og Natural History Museum på Merrion Street.[2] Det blev opført af far og søn Thomas Newenham Deane og Thomas Manly Deane, der begge var arkitekter.[3]
Samlingen indeholder genstande fra forhistorisk Irland inklusive moselig, jernalder- og bronzealder-genstande som øksehoveder, sværd og skjolde i bronze, sølv og guld, hvoraf det tidligste er dateret til ca. 7000 f.v.t. Museet har verdens største samling af insulær kunst. Derudover har det en stor samling af middelalderligt metalarbejde, vikingegenstande inklusive sværd og mønter, og klassisk egenstande fra Oldtidens Egypten, Cypern og Romerriget.
Blandt museets udstillede genstande er den berømte Tara-broche, der stammer fra 700 e.Kr. og Derrynaflankalken fra omkring samme tidspunkt, samt Broighter-skatten fra første århundrede, Faddan More Psalter og Ralaghan-idolet. Blandt moseligene i samlingen er Gallagh-manden, Clonycavan-manden, Old Croghan-manden og Baronstown West-manden.
Spire Denne artikel relateret til museer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |