Navy Cross

Navy Cross
Tildelt af United States Department of the Navy
Type Medalje
Tildelt for Ekstraordinært heltemod i operationer mod fjenden
Status Tildeles i øjeblikket
Statistik
Først tildelt 1917
Rangorden
Næste (højere) Medal of Honor
Ækvivalent Hæren: Distinguished Service Cross
Flåden: Navy Cross
Luftvåbenet: Air Force Cross
Næste (lavere) Distinguished Service Medals: Forsvaret, Hæren, Flåden, Luftvåbenet, Kystvagten

Båndstribe

Navy Cross er en militær udmærkelse fra USA. Den blev indstiftet 4. februar 1919 til belønning af personel som tjenestegør i USA's flåde og som udmærker sig i kamp ved ekstraordinært heltemod i operationer mod fjenden. For personel i USA's flåde, Marineinfanteri og Kystvagten rangerer Navy Cross som den næststørste udmærkelse i udmærkelsessystemet i USA's forsvar, tilsvarende Distinguished Service Cross og Air Force Cross i andre forsvarsgrene, men efter Medal of Honor.

Navy Cross er lavet i bronze og har form af et kors med udsvingede arme og udbuede korsender. I korsvinklerne er der placeret laurbærblade med bær. I korsmidten er der placeret en medaljon med en karavel under sejl. På revers har medaljonen korslagte ankre og bogstaverne "U", "S" og "N" placeret i vinklerne ankrene danner. Medaljen er formgivet af James E. Fraser.

Medaljebåndet er blåt med en bred hvid midterstribe. Gentagende tildelinger af Navy Cross til samme person markeres med stjerner i sølv eller guld på båndet.

Navy Cross blev oprindelig tildelt både for usædvanlig heltemod og for fremragende indsats af anden karakter og kunne tildeles så vel i krig som i fredstid. Udmærkelsen kunne eksempelvis belønne redningsdåd i forbindelse med ulykker om bord. Under 2. verdenskrig, i 1942, blev tildelingskriterierne ændret så at medaljen derefter tildeles for ekstraordinært heltemod i militæroperationer mod fjenden.

  • Frank Foster og Lawrence Borts: Military Medals of the United States, Fountain Inn: MOA Press, 2010, s. 37 og 88
  • Kerrigan, Evans E.: Guidebook of U.S. Medals: A Complete Guide to the Decorations and Awards of the United States from 1782 to Present, Noroton Heights, CN: Medallic Publishing Co., 1994, s. 22–23

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]