Nikkel-jern-akkumulator (Edison-batteri, Edison-akkumulator, Edison-celle, Jungner-akkumulator, Ni-Fe-celle[7]) er et genopladeligt batteri, som har Nickel(III)-oxid-hydroxidkatode og en jernanode, med en kaliumhydroxid-elektrolyt. Den nominelle celle spænding er 1,2V. Det er et meget robust batteri, som er tolerant over for hård anvendelse, (overopladning, overafladning, kortslutning
[8]
og termisk chock) og har typisk et meget langt liv selvom det bliver anvendt hårdt. Det bliver ofte anvendt til backup situationer, hvor der oplades på det hele tiden og det kan holde i 30 år. Dets ulemper er; lav energitæthed pt., høj selvafladning, dårlig ydelse ved lave temperaturer, lav energitæthed og dets høje fremstillingspris sammenlignet med bly-syre-akkumulatoren ledte til mindre udbredelse.
Nikkel-jern-akkumulator har længe været anvendt i europæisk minedrift, fordi de er robuste overfor vibrationer, høj temperatur og anden fysisk stress. Der bliver forsket i dem i 1980'erne til vindturbinesystemer, solcellesystemer og moderne elektriske biler.
[9][10][11]
Kun særlige solcelle laderegulatorer kan anvendes med Nikkel-jern-akkumulatorer.[3][12]
^Web archive backup: Edison Battery Booklet Citat: "...original instruction book for the batteries...1920...after discharging and charging them a few times, they worked just fine..."
^fieldlines.com: NIFE Batteries Citat: "...It has to be protected from carbon dioxide, not oxygen. Oxygen is generated in the cell as part of the normal process of charging, when the endpoint is reached..."