Nissan Group | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Branche | Konglomerat |
Grundlagt | 1928 |
Grundlægger | Yoshisuke Aikawa |
Hovedsæde | Chiyoda, Japan |
Produkt | Outline af industrielle maskiner |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Nissan Group 日産コンツェルン (Nissan Concern ), eller tidligere Nissan Zaibatsu er et af Japans største virksomhedskonglomerater med hovedsæde i Tokyo.
Koncernen blev grundlagt i 1928 af Yoshisuke Aikawa, oprindeligt som et holdingselskab for Kuhara Mining Co.(i dag kendt som Nippon Mining & Metals Company), som Aikawa overtag ledelsen fra sin søsters mand Fusanosuke Kuhara. Efter konkursen af Kuhara Zaibatsu og den efterfølgende 1. verdenskrig så reorganiserede Aikawa virksomheden til (Japan Industries) eller Nippon Sangyo Corporation (日本産業株式会社), forkortet Nissan.
Koncernens kerneforretninger var fast ejendom og forsikring. Der var mere end 100 selskaber inklusive fiskerivirksomheder, mineselskaber og tilknytningen af Hitachi-koncernens selskaber. Desuden er Nissan velkendt for sin bilindustri. Nissan og Hitachi har lignende betydninger på japansk, Nissan betyder "japansk fremstillet" og Hitachi betyder "japansk bygget".
Efter 2. verdenskrig blev zaibatsuet opløst og forandret til Nichiyo-kai, også kendt som Nissan Group.
Tiltrods for af Nissan udenfor Japan mest er kendt for sin bilproduktion, så udgjorde denne faktisk en mindre del i forhold til ejendomsforretningen, helt indtil at boblen på det japanske ejendomsmarked bristede i 1990'erne. Den efterlod Nissan med adskillige hundrede mia. US $ i gæld.
Nissan har siden hen frakastet majoriteten af sine ejendomsbesiddelser og har fokuseret på produktion og forsikring. Nissan Motor fik en større grad af uafhængighed, da franske Renault i 1999 for 5,4 mia. US $ købte en andel på 38,8 % af aktierne i Nissan Motors (日産自動車株式会社), samtidig fik bilfabrikanten ny leder i form af Carlos Ghosn fra Brasilien. Med succes er koncernen frakoblet Nissan-konglomeratet og der er tilbagebetalt gæld og nedlagt 23.000 stillinger i den japanske arbejdsstyrke.