F-86D/K/L Sabre | |
---|---|
![]() | |
Tre tidlige F-86D | |
Rolle | Jager |
Fabrikant | North American Aviation |
Første flyvning | 22. December 1949 |
Status | Udtrådt af tjeneste |
Primære brugere | United States Air Force Luftwaffe Flyvevåbnet Luftforsvaret |
Antal bygget | 2.847 |
Stykpris | |
Udviklet fra | North American F-86 Sabre |
North American F-86D Sabre (undertiden kaldet "Sabre Dog" eller "Dog Sabre") var en transonisk altvejrs jetjager som tjente ved United States Air Force og andre luftvåben. Selv om flyet var baseret på North Americans F-86 Sabre dagjager, havde F-86D kun cirka 25 procent dele til fælles med andre Sabre-udgaver; det havde et større skrog, en kraftigere motor med efterbrænder, og et radaranlæg; radomen gav flyet den karakteristiske 'hundesnude'.
YF-95 var en videreudvikling af F-86 Sabre, og det første fly designet til at anvende de nye 2,75-inch (70 mm) "Mighty Mouse" Folding-Fin Aerial Rocket (FFAR). Udviklingen begyndte i marts 1949, og den ubevæbnede prototype, 50-577, fløj den første gang den 22. december 1949, fløjet af North Americans testpilot George Welch. Typen var den første U.S. Air Force natjager med kun en pilot og kun en motor, en J47-GE-17 med efterbrænder og en nominel effekt på 5.425 lbf (24,1 kN) statisk trykkraft. Den normale bevæbning blev fjernet og erstattet med en nedfældelig bakke, der fungerede som raketkaster for 24 ustyrede Mk. 4 raketter, der på daværende tidspunkt blev anset for et mere effektivt våben mod fjendtlige bombefly end en salve maskingevær- eller kanonild. Endnu en prototype, 50-578, blev bygget, men navnet YF-95 overlevede ikke længe; uvist af hvilken årsag blev designet omdøbt til YF-86D.
Skroget blev bredere og flystellet blev forlænget til 40 ft 4 in (12,29 m), fik en ændret hood over cockpittet, større haleplan og en AN/APG-36 altvejrsradar monteret i radomen i næsen, lige over luftindtaget til motoren. Fra produktionsblok F-86D-45 og frem, fik senere modeller af F-86D en opgraderet J-47-GE-33 motor med en nominel effekt på 5.550 lbf (24,7 kN). Der blev i alt bygget 2.504 eksemplarer af D-modellen.
Den 18. november 1952 satte en F-86D, 51-2945, en hastighedsrekord på 698,505 mph (1.124,1 km/t). kaptajn J. Slade Nash fløj en tre km (1,8 mi.) lang bane over Salton Sea i det sydlige Californien, i en højde af kun 125 ft (38 m). En anden F-86D brød rekorden den 16. juli 1953, da oberstløjtnant William F. Barns ombord på F-86D 51-6145, fulgte den samme bane som den tidligere rekordflyvning, opnåede 715,697 mph (1.151,8 km/t).
I juni 1958 kom de første 38 fly til Danmark med skib.[2] De ankom til Nørresundby havn, ombord på hangarskibet USS Tripoli (CVE-64) fra USA.[3] Det var i øvrigt en af Tripolis sidste sejlture, kort tid efter udgik hun af flådens tal og blev solgt til skrotning. De 38 fly blev rullet gennem Nørresundbys gader ud til Flyvestation Ålborg.[3]
Flyvevåbnet modtog i alt 60 stk. af denne type[2][3][4] (en enkelt kilde hævder 59[5]) som våbenhjælp under USAs Military Assistance Program (MAP).[3] De første F-86D afløste Gloster Meteor NF MK 11 ved Eskadrille 723 og F-84G Thunderjet ved Eskadrille 726 i Ålborg. I 1960 skiftede Eskadrille 728 på Flyvestation Skrydstrup deres F-84G ud med F-86D.[2][3][4]
F-86D Sabres hovedopgave i Flyvevåbnet var at forsvare mod bombefly.[3] Til det formål var flyet udelukkende udstyret med 24 stk. 2,75" Mighty Mouse-raketter. I teorien kunne en enkelt raket ødelægge et fjendtligt bombefly, men de ustyrede raketters elendige træfsikkerhed - affyret på en rimelig afstand for en maskinkanon, ville 24 raketter fordele sig tilfældigt over et areal på størrelse med en fodboldbane - gjorde dem i praksis uanvendelige til formålet.[6] For også at være effektiv mod jagerfly, fik de danske Sabres i 1960 installeret varmesøgende Sidewinder-missiler.[2][3][4]
Fra 1959 - 1964 er Flyvevåbnets F-86D flere gange blevet udstationeret på Wheelus Air Base i Libyen. Formålet var at træne skarpskydning mod slæbemål, da det var svært at finde egnede områder til dette i Danmark. I starten foregik skydningen med Mighty Mouse-raketter, men efter at flyene blev udstyret med Sidewinder-missiler, foregik skydningen med både missiler og raketter.[3]
Sabre fik en ret kort tjenestetid ved Flyvevåbnet. Flyets tjeneste blev præget af tekniske problemer. Typen havde et for datiden avanceret system til brændstofkontrol, men det var ikke beregnet til at skulle holde så mange år og slet ikke til et fugtigt dansk klima, så det gav mange tekniske problemer og var årsag til flere totalhavarier. I 1964 ankom de første F-104 Starfighters som afløsning af F-86D i eskadrillerne 723 og 726 på Flyvestation Aalborg. F-86D flyene i eskadrille 728 på Flyvestation Skrydstrup forblev til 1966, da eskadrillen blev nedlagt.[2][3][4]
Der er mange Sabre af alle mulige typer udstillet verden over. Nogle få af de nærmeste eksemplarer er:
Besætning: | 1 | Pilot |
Længde: | 40 ft. 3 in. | 12,27 m |
Højde: | 15 ft. 0 in. | 4,57 m |
Spændvidde: | 37 ft. 1,5 in. | 11,31 m |
Tomvægt: | 13.518 lb | 6.132 kg |
Max. vægt: | 19.975 lb | 9.060 kg |
Motor: | General Electric J47-GE-17B | turbojet |
Antal: | 1 | |
Trykkraft: | 5.425 lbf | 24,1 kN |
Med efterbrænder: | 7.500 lbf | 33,4 kN |
Max. fart: | 693 mph | 1.115 km/t, Mach 0,91 |
Rækkevidde: | 330 mi | 531 km uden droptanke |
Max.flyvehøjde: | 49.750 ft. | 15.163 m |
Stigehastighed: | 12.150 ft/min | 61,7 m/s |
Bevæbning: | ||
Kanoner: | Ingen | |
Raketter: | 24 x 2,75 in (70 mm) | Mighty Mouse FFAR raketter i ventral bakke |
Relaterede:
Lignende fly:
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |