North London Line

North London Line
Et litra 378 "Capitalstar" på Canonbury i juni 2010
Overblik
TypePendlerbane, forstadsbane, godsbane, fjernbane, metro
SystemNational Rail
London Underground
StatusOperationel
LokalitetStorlondon
EndestationerRichmond
Stratford
Antal stationer23
Antal linjer1
Drift
Åbnet1869
Lukket2006 (Stratford - North Woolwich)
Ejer(e)Network Rail
Operatør(er)London Overground
London Underground (District line)
Depot(er)Willesden TMD
Rullende materielLitra 378 Capitalstar
London Underground D78-materiel
Teknisk
Antal spor2-4
Sporvidde1.435 mm
Elektrificering25kV AC køreledninger
750 V DC tredjeskinne

North London Line er en jernbane, der passerer gennem de indre forstader i Nordlondon, England. Dens rute er groftsagt en halvcirkel fra sydvest til nordøst, udenom det centrale London. Banen ejes og vedligeholdes af Network Rail. Selvom store dele af den oprindede som en del af North London Railway, er den nuværende rute resultatet af en række sammenlægninger, lukninger og genåbninger, og har en blanding af tredjeskinne- og køreledningsstrømforsyning. Den er en vigtig godsrute og benyttes af Richmond-Stratford-togene på London Overground, som en del af National Rail-netværket.[1] Mellem Richmond og Gunnersbury deler London Undergrounds District line spor med London Overground-togene, selvom denne del også ejes og vedligeholdes af Network Rail.

Banen lukkede i februar 2010 mellem Gospel Oak og Stratford for implementering af et nyt signalsystem og for forlængelse af 30 perroner, det sidste for at tillade firvognstog i London Overground-netværket. Banen genåbnede den 1. juni 2010 med reduceret betjening og slet ingen på søndage,[2] og da opgraderingsarbejdet var fuldendt trådte den almindelige køreplan 22. maj 2011 i kraft.

North London Line
Waterloo to Reading Line (▲ Reading )
Richmond London Underground District line
Enkeltsporsforbindelse fra spor 3
Forbindelse fjernet.
LO og LU deler spor Richmond til Gunnersbury
Waterloo to Reading Line (◄ Waterloo )
Kew Gardens London Underground
Kew Railway Bridge over Themsen
(Chiswick - Kew Bridge) Hounslow Loop
Forbindelse fjernet Kew (L&SWJR) 1853-1866
Gunnersbury London Underground
District (◄ Turnham Green)
Gods-/Super Outer Circle-forbindelse fjernet
District og Piccadilly lines
Bollo Lane
South Acton Junction
District og godsforbindelse fjernet
South Acton  (LU-tog til Acton Town 1905-1959)
Godsforbindelse fjernet
Hammersmith & Chiswick-gren (1857 - 1965)
Acton Central
Churchfield Road
Great Western Main Line
South Wales Main Line
(◄ Paddington - Bristol ►)
HUB = Acton Wells Junction
Central line
New North Main Line
To WCML og Dudding Hill Line
West London Line til Clapham Junction
Old Oak (eller South West/-ern) sidespor
WCML  Udfletningen er Willesden Junction
Watford DC Line (LO) og Bakerloo (LU) deler spor.
Willesden Junction øvre/nedre London Underground
Watford DC Line til Euston
Bakerloo til Elephant & Castle
Fra West Coast Main Line
Kensal Green vendespor
Kensal Green & Harlesden (1861-1873)
Kensal Rise
Brondesbury Park
Brondesbury
Chiltern Main Line (Marylebone - Birmingham)
Metropolitan-spor omslutter Jubilee-spor
Jubilee line West Hampstead LU
West Hampstead NLL London Underground
MML 3. krydsning (◄ St Pancras - Nordengland ►)
Thameslink  West Hampstead TLK
Finchley Road & Frognal
Hampstead Heath-tunnelen over Northern line til Edgware
Hampstead Heath
Godsforbindelse
Gospel Oak   Gospel Oak to Barking Line
Fjernet forbindelse til Gospel Oak to Barking Line
MML 2. krydsning (▲ Nordengland - St Pancras ▼)
Watford DC Line
West Coast Main Line
Kentish Town West (1867-1971, genåbnet 1981)
West Coast Main Line til Euston
Watford DC Line til Euston,  Primrose Hill (1855-1992)
Northern line (◄ Camden Town - High Barnet ►)
Camden Road  4 spor herefter til §§ bortset fra 2/3 ved ##
St Pancras
MML 1. krydsning (◄ St Pancras - Nordengland ▲)
High Speed 1 (◄ St Pancras - Eurotunnelen ▼)
Maiden Lane (NLR) (1887-1917)
East Coast Main Line (◄ King's Cross - Edinburgh ►)
 Støjafskærmet bro fører ind i tunnel
Piccadilly line
Herfra til nær Homerton løber HS1 i tunnel under NLL
Caledonian Road & Barnsbury første sted (1852-1870)
Caledonian Road & Barnsbury
Forbindelse med strømskifte. ## = 2/3 spor. Vestre spor er ELL
Highbury & Islington London Underground
Victoria line (◄ Brixton - Walthamstow Central ►)
Northern City Line (◄ Moorgate - Finsbury Park ►)
NLL-ECML-kurve
Canonbury
Canonbury første sted (1858-1870)
Mildmay Park (1880-1934)
til ELL  §§ slut på 4 spor
Dalston Kingsland (1850-1865, genåbnet 1983)
Dalston Jn
(1865-1986) på NLR City-gren til Broad Street
(genåbnet 2010) på LO ELL
Forbindelse fjernet
Graham Road kurve
Liverpool Street WAML og Lea Valley Lines
Hackney Central   (1850-1944, genåbnet 1980)
Homerton   (1868-1944, genåbnet 1985)
HS1 (▲ St Pancras International - Eurotunnelen ►)
Victoria Park (1856-1943). Spor ombygget i 1960'erne
Fjernet forbindelse til Old Ford på tidl. L&BR
Hackney Wick
Lea
Forbindelse til Lea Valley Lines
DLR til Stratford International
HUB = Stratford også angivet med "Regional" eller "(London)"
 (øvre)  LO fra Richmond
 (øvre)  Great Eastern Main Line
 (øvre)  Central line
 (øvre)  DLR fra Poplar
 (nedre) 
DLR til Canning Town og videre
(NLL-betjening 1855-2008)
 (nedre)  Jubilee line
Forbindelser til GEML fjernet
Tidl. EC&TJR-rute til Woolwich
overtaget af DLR & Crossrail
Stratford High Street (Stratford Market (1847-1957))
Abbey Road
District og H&C lines, delte spor
London, Tilbury and Southend Line
West Ham, (NLL-betjening 1979-2006)
Forbindelse fjernet
Star Lane
DLR fra East India
Canning Town (NLL-betjening 1855-2006)
Jubilee line mod North Greenwich
Fra Tidal Basin til tidl. Pontoon Dock; DLR-rute til
 WA er hævet på Silvertown Tramways bane
Tidal Basin (1858-1943). Bane til venstre var Silvertown Tramway
Royal Victoria
Crossrail til Canary Wharf under anlæg
Custom House (NLL-betjening 1855-2006, CR-betjening fra 2018)
DLR til Beckton
West Silvertown  Til Gallions
Pontoon Dock
Connaught Tunnel (549 m)
DLR til Woolwich Arsenal
Bane til venstre (Silvertown Tramway) var først EC&TJR-rute
Silvertown & London City Airport (1863-2006)
North Woolwich (1847-2006) for Woolwich Free Ferry
Crossrail til Abbey Wood under anlæg

North London Line mellem Richmond og North Woolwich afstammer fra fem forbundne sektioner, der blev åbnet gennem 25 år fra 1846 og frem:

  • Den østligste strækning åbnede som Eastern Counties and Thames Junction Railway i 1846-47 mellem Stratford og North Woolwich. Det senere anlæg af Royal Victoria Dock nødvendiggjorde en svingbro på den oprindelige linjeføring syd for Canning Town, der blev omlagt i 1850 via Custom House og Connaught Tunnelen. Den oprindelige rute blev bevaret som Silvertown Tramway, en lokal godsbane forbundet til den nye stambane i begge ender.
  • Den primære centrale sektion åbnede fra 1850 til 1852 som East & West India Docks & Birmingham Junction Railway (omdøbt til North London Railway (NLR) i 1853). Denne gav forbindelse fra Euston-hovedbanen nær Primrose Hill til havnene ved Poplar via Bow.
  • Den sidste forbindelse i øst blev åbnet mellem NLR nær Victoria Park og Stratford i 1854.
  • For at forebygge at NLR-tog kørte på den travle Euston-hovedbane blev Hampstead Junction Railway åbnet fra NLR ved Camden Road til Willesden via Hampstead Heath i 1860.
  • Rutens sidste del var åbningen af en forbindelse fra South Acton til Richmond af London & South Western Railway (LSWR) i 1869.

Banen mellem Broad Street og både Kew Bridge og Richmond blev elektrificeret af LNWR i 1916 med fjerdeskinne jævnstrømssystem.

I 1944 blev passagerdriften på NLR Poplar-grenen forøget. Godstrafikken fortsatte formentlig på grenen indtil havnene på Isle of Dogs lukkede i 1960'erne og 1980'erne. Sporkassen af den sydlige del af grenen, fra Poplar til Bow, blev benyttet til Docklands Light Railway (DLR)-grenen til Stratford.

I 1979 blev betjeningen fra North Woolwich til Stratford forlænget til Camden Road som CrossTown LinkLine-betjeningen, ved benyttelse af de samme Cravens-byggede dieseltogsæt. Der var ingen mellemliggende stationer før 1980, hvor Hackney Wick, nær grunden for den tidligere Victoria Park Station, åbnede og Hackney Central genåbnede. Homerton genåbnede i 1985, efter begge sidstnævnte stationer lukkede i 1944. Der blev bygget nye perroner på West Ham for skiftemulighed til den tilstødende Underground-station.

I 1980'erne lukkede Broad Street Station og Tottenham Hale–Stratford-forbindelsen og på stationen ved Lea Bridge ophørte betjening af regulære passagertog. Banen mellem Dalston og North Woolwich blev elektrificeret med tredjeskinnesystemet og Broad Street-togene blev omlagt til North Woolwich ved brug af tidligere Southern Region 2-EPB-tog, bygget i 1950'erne. Tovognstognene viste sig hurtigt at være for små og blev erstattet med de elektriske togsæt litra 313 med tre vogne. Den nye betjening blev brandet som North London Link af British Rail, og nogle skilte med dette navn findes stadig.

I december 2006 lukkede banen mellem Stratford og North Woolwich permanent for at gøre plads til en kommende DLR-forlængelse (ligesom det var sket med Poplar-grenen, se ovenfor) fra Canning Town til Stratford International, der åbnede i september 2011. Strækningen syd for Canning Town blev ikke benyttet af DLR, da den stort set er duplikeret af DLR King George V-grenen. I stedet vil strækningen blive en del af Crossrails gren til Abbey Wood (åbner 2018). Strækningen syd for Stratford har altid været "rosinen i pølseenden" for banen, for når der var driftsproblemer var det normalt at tog vendte på Stratford.

Ringe betjening før TfL-overtag

[redigér | rediger kildetekst]

På trods af de udgivne tilfredshedsundersøgelser[3] blev North London Line set af jævnlige rejsende om værende en ringe betjening,[4] med ekstremt overbelastede tog og en upålidelig drift[5] med tog, der ofte blev aflyst kort før de skulle ankomme. En rapport fra London Assembly fra 2006 beskrev den daværende betjening som "tarvelig, upålidelig, usikker og overfyldt" og foreslog overdragelsen af driften til Transport for London (TfL) om en løsning på forbedring af betjeningskvaliteten[6] grundet opgraderingsplanerne,[7] der var sammenfaldende med forlængelsen af East London Line. En rapport om banen kan findes på London Assemblys hjemmeside.[8]

Som en del af Silverlink Metro blev North London Line sammen med West London Line, Gospel Oak to Barking Line og Watford DC Line overdraget til Transport for London (TfL) i 2007 for at danne deres nye London Overground-betjening. TfL begyndte at ombygge stationer, integrere banerne og efter overdragelsen og forlængelsen af East London Line, sigter de mod at skabe en orbital jernbanebetjening. TfL købte også nye tog og banen, der tidligere blev vist på Underground-netværkskort efter en offentlig kampagne, fik sin egen farve. TfL renoverede og opgraderede banen grundigt.

Tidligere betjeninger

[redigér | rediger kildetekst]

Som supplement til de primære Broad StreetRichmond-afgange var der betjeninger, der forbandt Broad Street med Harrow & Wealdstone og Watford JunctionWest Coast Main Line. De fleste af disse blev ledt af banen mellem South Hampstead og Camden Road, med stop på Primrose Hill, selvom nogle af disse gik via Hampstead Heath og blev ført til Watford-banen ved Willesden Junction. Da Broad Street lukkede i 1986 kørte Watford-togene kun i myldretiderne, og de blev omledt til Liverpool Street gennem en ny forbindelse i Hackney, kaldet Graham Road Curve. Da disse tog ofte blev aflyst og nogle planlagt at ankomme til Liverpool Street Station efter arbejdsdagens begyndelse (samt at køreplanen heller ikke var passende for kontorarbejdere om aftenen), var benyttelsen meget lav og efter få år ophørte den.

I 2000 begyndte Anglia Railways en betjening mellem Basingstoke og Ipswich ved brug af dele af North London Line. Betjeningen blev kaldet London Crosslink og gik op til fem gange om dagen med omtrentligt to timers intervaller. Togene standsede kun på større stationer såsom Staines, Feltham og Brentford. På North London Line standsede togene kun på Stratford, Highbury & Islington, Camden Road (enkelte afgange), West Hampstead og Willesden Junction. Betjeningen ophørte i 2002.

Vekselstrømselektrificeringen af den østlige del af North London Line foregik på det tidligere uelektrificerde nordlige sæt spor, der samtidig blev reduceret til enkeltspor enkelte steder. Mellem Canonbury og Highbury & Islington findes en bane, der forbinder til East Coast Main Line ved Finsbury Park Station. Denne blev tidligere benytte til at føre passagertog til/fra diverse stationer i Nordlondon (såsom Edgware, Alexandra Palace, High Barnet, Welwyn Garden City med flere) gennem dele af North London Line til Broad Street Station. Siden åbningen af den elektrificerde forstadsbane Great Northern Electrics, hvortil der i 1970'erne blev omledt tog til Moorgate og King's Cross Stationer, er denne forbindelse dog kun blevet benyttet til godstog. Denne blev også gjort enkeltsporet sideløbende med vekselstrømselektrificeringen af North London Lines østlige del.

Geografisk layout for North London Line

Det meste af banen går i en kurve gennem Nordlondon. Kun Richmond og Kew Gardens Stationer i den vestlige ende ligger syd for Themsen. Flodkrydsningen sker på Kew Railway Bridge på spor, der deles med London Undergrounds District line. Beliggenheden af det østlige yderpunkt har varieret gennem årene. Mellem 1944 og 1986 var det på Broad Street Station, og derefter blev det North Woolwich. Den blev afskåret til Stratford. Hampstead Heath-tunnelen går under Hampstead mellem Finchley Road & Frognal og Hampstead Heath. Banen er dobbeltsporet hele vejen, dog med et mix af trippel- og firdobbelt spor mellem Camden Road og Dalston Kingsland. Den tidligere North Woolwich-gren indebar en strækning med enkeltspor mellem Custom House og North Woolwich Stationer, og Broad Street-grenen havde på et tidspunkt fire spor.

Under lukningen i februar-maj 2010 gennemgik Caledonian Road & Barnsbury, Highbury & Islington og Canonbury Stationer omfattende ombygninger. Den gennemgående rute blev flyttet til afgravningens nordlige side, for at den forlængede East London Line kan betjene Highbury & Islington og Canonbury på et sæt fuldstændigt adskilte spor i afgravningens sydlige side. Vest for Highbury & Islington skifter passagerbanen til det inderste par spor, mens det ydre par benyttes af godstog, hvor alle spor har køreledninger.

Strømforsyning

[redigér | rediger kildetekst]

Banen er elektrificeret med tredjeskinnesystemet fra Richmond til Acton Central. Der benyttes køreledninger fra Acton Central til Stratford. Banen til Broad Street benyttede tredjeskinne og da der gennemkørende tog til North Woolwich begyndte i 1985, benyttede togene tredjeskinnen hele vejen. Da togene blev erstattet nogle få år senere med litra 313-tostrømstog blev det muligt at benytte køreledningsudstyr, der var blevet monteret på dele af banen for godstog. Der havde været nogle uventede problemer med jordinger fra tredjeskinnesystemet, som dette løste. Brugen heraf blev stødt forlænget og togene skulle lave en række skift mellem traktionsstrømforsyningerne på deres korte rejse. Dette var på Dalston Kingsland, Camden Road og Acton Central. Med den endelige opgradering af banen mellem Camden Road og Stratford blev behovet for skift af traktionstype på denne strækning elimineret, og nu foregår det eneste skifte på Acton Central.

Banen krydser eller berører en lang række af andre jernbaner, især baner gående ud fra det centrale London. Dette giver muligheder for at bevæge sig mellem separate dele af Londons forstæder uden at skulle entrere den centrale zone.

Skiftemuligheder jf. netværkskortet

[redigér | rediger kildetekst]

Andre skiftemuligheder

[redigér | rediger kildetekst]

Tidligere skiftemuligheder

[redigér | rediger kildetekst]
  • på North Woolwich kunne passagerer krydse Themsen gennem Woolwich gangtunnel eller den gratis færge til Woolwich Arsenal Station for forbindelser på North Kent Line til Medway Towns, Gravesend, Dartford, Sidcup, Abbey Wood, Blackheath, Lewisham, Greenwich og det centrale London.

Nuværende drift

[redigér | rediger kildetekst]

Rullende materiel

[redigér | rediger kildetekst]
Gammelt og nyt: et litra 313 og dens erstatning, et litra 378 Capitalstar på Richmond.

London Overground benytter litra 378 Capitalstar firvogns-tostrøms-eltog, der er kompatibel med både 750V DC tredjeskinne og 25kV AC køreledning.[9] Litra 378 Capitalstars erstattede litra 313-tog, der var udfaset fra banen i februar 2010.

Betjeningsniveau

[redigér | rediger kildetekst]

Tog kører syv dage om ugen fra omtrent kl. 6 (kl. 9 om søndage) til kl. 23:30. I myldretiderne er der 4 tog pr. time mellem Richmond og Stratford, og fire tog pr. time kører mellem Clapham Junction og Stratford som West London Line-betjeninger, hvilket udgør en total på 8 tog pr. time mellem Willesden Junction og Stratford. Udenfor myldretiderne er der fire tog pr. time mellem Richmond og Stratford, og 4 tog pr. time på West London Line mellem Clapham Junction og Willesden Junction, hvor to af disse fortsætter til Stratford, hvilket giver en total på 6 tog pr. time mellem Willesden Junction og Stratford. Indsættelsen af de nye firvognstog med klimaanlæg, kombineret med forbedrede signaler og passagerinformation har givet betjeningen en grundig overhaling, som gør den til et meget effektivt alternativ til at rejse gennem det centrale London for mange orbitalrejser.

East London Line-forlængelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Fra marts 2011 har den forlængede East London Line skabt forbindelse til NLL med ELL-tog, der tilslutter sig banen vest for Dalston Kingsland og kører til Highbury & Islington.[10][11]

Kort over London Overground-netværk, med NLL forbundet til de andre baner.

Foreslåede udviklinger

[redigér | rediger kildetekst]

Maiden Lane Station genåbnes muligvis af Camden Bydelsråd,[12] men Office of Rail Regulation har dog ikke indlemmet dette i sine nuværende planer.[13]

Crossrail til Hounslow

[redigér | rediger kildetekst]

Hounslow Bydelsråd har foreslået, at en del af North London Line benyttes som en gren af Crossrail til Hounslow.[14] Dette vil medføre Crossrail-stop på Acton Central og South Acton. Denne afgrening blev dog ikke en del af den endelige anlægslov, men kan muligvis udgøre en del af en senere udvidelse.

Old Oak Common

[redigér | rediger kildetekst]

Under den tidligere regerings planer for High Speed 2-banen fra London Euston til Birmingham vil en ny station, kaldet Old Oak Common blive anlagt i 2025, og betjene North London Line, West London Line, High Speed 2 og Crossrail. Den nye regering støtter dette efter først at have været i mod det.[15]

En anden ny station ved North Acton er foreslået for skiftemulighed med Central line. Da dette muligvis kræver en flytning af Central line-stationen mod øst, er dette mere et ønske.

Den planlagte forbindelse mellem den foreslåede High Speed 2-bane og den eksisterende High Speed 1 vil gøre brug af North London Lines linjeføring omkring Camden Road Station, hvilket kan reducere banens eksisterende eller fremtidige kapacitet. Grundet sine store investeringer i banen og passagervæksten på den er Transport for London imod linjeføringens brug som forbindelse mellem de to højhastighedsbaner.[16]

Lukkede stationer

[redigér | rediger kildetekst]
Silverlink Metro 313117North Woolwich d. 9. december 2006, den sidste dag med betjening af denne station.

Lukkede stationer, bortset fra dem på banens lukkede strækninger, er:

City-forlængelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. november 1865 åbnede NLR sin City-forlængelse, primært på en viadukt fra en trekantsudfletning ved Dalston til Broad Street i City med disse stationer:

Forlængelsen lukkede den 30. juni 1986, men selvom sporet blev fjernet, forblev viadukten. I 2010 blev ruten genåbnet som en del af den forlængede East London Line, der, ligesom North London Line, opereres af London Overground.

North Woolwich-sektion

[redigér | rediger kildetekst]

Den 10. december 2006 lukkede den tidligere Eastern Counties and Thames Junction Railway-bane mellem Stratford og North Woolwich, for at give plads til anlæg af Docklands Light Railway-banen til Stratford International mellem Stratford og Canning Town. En del af den sydlige ende af den lukkede strækning vil benyttes til Crossrail.[17]

De lukkede NLL-stationer er:

DLR og Jubilee line betjener stadig de tre førstnævnte stationer.

DLR-banen til Stratford International benytter de tidligere NLL-perroner på Stratfords nedre niveau. NLL-tog ender nu på nye perroner på nordsiden af stationens øvre niveau.

  1. ^ "Route 6 - North London Line and Thameside : 2009 Route Plan" (PDF). Network Rail. 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. juni 2011. Hentet 2009-05-28.
  2. ^ "London Overground to close from Gospel Oak to Stratford as part of £326m upgrade to deliver longer, more frequent trains". TfL. 18. december 2009. Arkiveret fra originalen 29. januar 2010. Hentet 6. februar 2010.
  3. ^ "Silverlink rises to second position in the national performance league". 2006-09-18. Hentet 2007-10-26. Association of Train Operating Companies Press Releases
  4. ^ Sharp, Rachel (2007-10-24). " TfL to take on rail network". Ealing Times. Hentet 2007-10-26.
  5. ^ " Braced for rail strikes". Hackney Gazette. 2007-10-26. Hentet 2007-10-26.
  6. ^ London Assembly – Light at end of the tunnel for London's forgotten railway
  7. ^ Always Touch Out Arkiveret 18. juli 2014 hos Wayback Machine – London Overground & Orbirail
  8. ^ London's forgotten railway Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine (PDF)
  9. ^ Transport for London – £36m contract to bring extra rail carriages for London Overground
  10. ^ Transport for London – East London Railway project
  11. ^ Dalston Junction to Highbury & Islington now Connected
  12. ^ King's Cross Development plan Arkiveret 22. maj 2005 hos Wayback Machine (PDF)
  13. ^ "Sections 17/18 - Section 17 and 18 - new track access contracts : Office of Rail Regulation". Rail-reg.gov.uk. Arkiveret fra originalen 9. april 2012. Hentet 2010-06-22.
  14. ^ "A4" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. marts 2016. Hentet 2010-06-22.
  15. ^ No business case' to divert HS2 via Heathrow, say Mawhinney Page 6-7, Rail Magazine, Issue 649, 28 July to 10 August 2010
  16. ^ Transport Select Committee, 28 June 2011, House of Commons
  17. ^ Transport for London Arkiveret 30. marts 2010 hos Wayback Machine – Stratford International Extension